Nord og Vestfyn 2010

Forside Danmark dejligst
 
 
Bededagsferien skulle gå til Nord og Vestfyn, vi vil fremover besøge en del steder på Fyn, som jo er Danmarks have. Her er også over 130 herregårde og slotte. Annette havde fundet frem til Røjle Klint Naturcamping, der ligger i et spændende geologisk område lige ud til Lillebælt. 
Det var også vores første tur med vores nye campingtrækker, Toyota Avensis 2.0 Sol 4D4. En dieselbil med en langt bedre brændstoføkonomi end den gamle og det er jo ikke uvæsentlig i disse tider. Og så har vi plads til børn, børnebørn og hund.
Vi kunne for en gang skyld ikke mærke vi havde campingvognen med, kun kørecomputeren røbede, at vi kørte lidt mindre pr. liter end ellers. Knap.15 km/literen er et ganske godt alternativ til den gamle bil. Overhalinger er ikke noget vi mere skal planlægge, den trækker bare fra. Og air-conditionen skal vi nok for brug for når vi skal til de varme lande.
Røjle Klint Naturcamping ligger midt i et spændende geologisk område og er en lille plads omkranset af natur. Vi havde en fantastisk udsigt til Lillebælt - beliggenhed, beliggenhed. Pladsen ligger ovenpå det plastiske lillebæltsler, der bliver som vælling, når det bliver meget vådt. Derfor skrider skrænterne en gang imellem og pladsen bliver et stykke mindre. For ca. 18 år siden skred et stort stykke af campingpladsen og den gamle sanitetsbygning var nær endt i afgrunden.

 

Kodrivere vokser vildt på skrænten, så er foråret kommet. Striberne i klinten fortæller om tre istider i Danmark, længere omme af klinten står striberne mere lodrette.
Middelfarts nye kulturhus med bibliotek, biograf, restaurant og meget mere.
Danmarks keramikmuseum ligger i Middelfart og er absolut et besøg værd. Her er mange kunstnere fra et alverdens lande. Arbejdende værksted med keramiker. Museet hedder "Grimmerhus" og boligen var oprindelig aftægtsbolig til Hindsgavl.
Herregården Erdholm med Danmarks eneste bevarede engelske haveanlæg. Herregården Billeshave er i dag hjem for unge med indlæringsproblemer.
Mikrobryggeriet Indslev laver hvede øl. Ca. syv  forskellige slags og også den mørke type. Vi købte et par forskellige øl til vores frokost. Brænde Ådal. Et rigtig flot sted at gå nogle spændende ture, her er mange isfugle og dalen er visse steder indtil 20 meter dyb. Kan være svær at finde, vi brugte lang tid.
Assens og Helnæs
Assens er en by der er blevet hærget og brændt ned flere gange. Gårdmiljø med ældre pakhuse i Assens. Den gamle tobaksgård er indrettet som et sted med mange forskellige kulturaktiviteter.
Peter Willemoses barndomshjem i Assens. Som bare 17 årig var han i direkte artilleriduel med Admiral Lord Nelsons kommandoskib og som 25 årig blev han dræbt af en kanonkugle i slaget ved Sjællands Odde..
Adgangen til Helnæs foregår ad en tynd landtange.
Tjæreplads neden for Campingpladsen på Helnæs. Jorden er så forurenet at Fyns Amts embedslæge fraråder, at man rører ved jorden.
Udfor Røjle Klint sejler mange skibe der skal ind til Fredericia på den anden side. En tre - fire slæbebåde ligger som regel klar til at hjælpe skibene ind. Udsigt fra campingvognen. Oplevelserne her ved Røjle Klint er i topklasse, så mange spændende ting at opleve på så kort tid. Det giver lyst til at vende tilbage.
 
Til toppen