Ajstrup Camping 2010

Forside Danmark dejligst
 
 
 
I forbindelse med at den store søn havde 30 års fødselsdag, tog vi campingvognen med til Ajstrup Camping ved Malling. Nogle skønne dage med rigtig godt vejr. Ud for Ajstrup Camping er en dejlig strand. De sanitære forhold er pæne og gode. Vi brugte campingcheque, så det var rigtig billig.
Sønnen og børnebørnene havde arrangeret en dejlig fødselsdagsmiddag.
Det blev til et kort besøg ved Malling kirke. Den er sammen med kirkerne i Odder og Mårslet befæstede kirker med kampestens ringmure, voldgrav og borganlæg. Danmark var dengang et uroligt område.

Billedet til højre er rester af kvindedøren der ofte var i katolske kirker. De blev sløjfet ved reformationen omkrig 1500.

-
Norsminde fjord:
Kroen i Norsminde er fra 1693 og til højre ses sluserne til noret. Her er også en fiskebutik med cafe. Vi fik en stor fadøl og en gang pil selv rejer.
Kirken i Saksild har et tårn, der oprindelig var et styltetårn, hvor ringningen foregik udefra. Det kan stadig anes i muren, dog ikke på billedet.
 

Danmarks største by uden købstadsstatus bliver drillende kaldet Danmarks største landsby. Byen har et hyggeligt torv og en række flotte bygninger her. Billedet til venstre er byens apotek.

 

 

 

 

Tæt ved campingpladsen ligger Bisgård, et stort gårdudsalg med et kæmpe udvalg i grøntsager, Der kan købes nye kartofler i forskellige størrelser, flere forskellige sorter jordbær, økologiske og ikke økologiske produkter.
 
Til toppen