Absalon 2010

Forside Danmark dejligst
 
   
Uge 42 og den sidste weekend blev forlagt til Absalon Camping i Rødovre ved København. Vi skulle besøge familie, vi blev lidt længere og besøgte et par enkelte seværdigheder..
Vores dejlige mormor,svigermor og mor og vores datter. 
Absalon Camping, en DCU camping og også en Campingcheque plads. Vi fik at vide, at vi skulle have reserveret plads sådan en uge. Det var jo efterårsferie. Men de fandt heldigvis en plads til os. Det startede rimelig tørt, men sluttede af med en gang vand. Pladsen blev visse steder temmelig smattet. Camping vognene måtte have hjælp af pladsens traktor for at komme op. I receptionen kan man få et 10 turs klippekort til S-toget og så afregne til slut for de klip, der er brugt. En god ide. Pladsen havde netop fået renoveret badebygningerne, så de var bare iorden.
 

 

 

Jeg besøgte en dag Geologisk Museum. Her er der mange spændende oplevelser om meteoritter, vulkaner, jordskælv, dinosauere og andre forsteninger. Her kan en dreng og for den sags skyld også piger nok få et par timer til at gå.

Den ene foyer herunder er dekoreret af Per Kirkeby. Den anden er smukt malet i mere klassisk stil. De to udtryk fortæller den samme historie.

Øverst kirkespir set fra Kongens Have

Der vil være en skam ikke, at bevæge sig ud i de mindre og paralelle gader til strøget. Her kan man for det første snappe lidt luft, hvad der kan være svært på strøget. Her i de mindre gader findes de sjove og lidt anderledes butikker, samt en mængde gallerier, cafe'er og spisesteder. Man bør begive sig en tur af Vestergade, Skindergade, Gråbødretorv, Købmagergade, Læderstræde og Kompanistræde.
Kunstmuseet Arken ligger ikke mere end 20 minutters kørsel fra Absalon. Der var på dette tidspunkt en udstilling af Hans Scherfigs flotte naturbilleder.
I  København skal jeg næsten altid have en frokostbuffet hos Riz Raz. Et vegetar spisested, med alskens grøntsager marineret og krydret efter alle kunstens regler. Spis så meget du kan. Det smager bare super, selv om jeg ikke er nogen vegetar-freak. Aftenhygge til TV i den lune, hyggelige campingvog, mens blæsten og regnen rusker udenfor.
 
Til toppen