Langeland 2011

Mellem nutid og fortid.

Forside Danmark dejligst
 
   
I stenalderen var Landeland en stor ø sammen med Tåsinge, Ærø og Avernakø.
Begyndelse af September. Weekend og jeg har fri en ekstra dag. Vi tager til Langeland. Hvor vi vælger campingpladsen Langelands Camping og Dykkercenter. Et flink værtspar tager imod og fortæller, at i dag kommer et hold fritidsdykkere, der skal ud og dykkere ved nogle af de mange vrag langs kysten.
Dykkerne har en kraftig båd. Uøvede kan også komme på weekendkurser. 
Longelse Bondegårdsskov. Vild naturskov med op til 300 år gamle ege- og bøgetræer. Skoven får lov at passe helt sig selv. Når et træ vælter får det lov at ligge og på den måde skaber det lysninger i skoven. Flere okider kan findes her.
Skrøbelev Kirke, hvis ældste dele sandsynligvis er fra år 1000. I muren er flere sjældne, romanske billedkvadre. Kriger kæmper mod løve.
Løve bider i et menneskehoved, skib med to dragehoveder, løve bider sig selv i halen. Kvindefigur i nordvæggen. Her var oprindelig kvindedøren.
Kalkmalerier inde fra kirken. Enhjørning, måske et billede på Jomfru Maria som menneske med rent hjerte. Kristus figur med nogle store nagler.
Flot gård ved kirken. Vi besøger kort den spændende by Rudkøbing. Der er cykelløb Ø-løb og lang lørdag. Så vi fortrækker.
Til højre Kong Humble's høj. En storgrav fra stenalderen.
På Langeland kan man mange steder se afrundede bakker dannet i istiden. De kaldes hattebakker eller jomfrubryster.
Jeg er da kommet hjem fra Bretagne tænker jeg og niver mig selv i armen. På en blød bakketop ser jeg en Tumulus, som de hedder i Bretagne. På dansk en jættestue. Der er ingen tvivl, de er bygget af de samme mennesker begge steder. Selv om de danske er mindre - færre sten, Og alligevel er det en enorm præstation det har været at bygge disse i stenalderen. De forhistoriske forfædre havde også andre kvaliteter. Ud over mange skeletdele, fandt man også et kranie der havde fået en trepanering. Det  vil sige at et stykke af kraniet var fjernet - måske på grund af en blodsamling. Det fantastiske er, at kraniekanterne er helet op, manden overlevede længe efter indgrebet.
Man kan kravle ind i den, hvor gravkammeret er 6,5 meter x 2 meter. Udenfor har nogle lavet hærværk mod dette fine gravsted, der har stået her med respekt i 5000 år. Randstenene er væltet, den ene er rullet ned af bakken. Siderne er brækket løs.
Verdens ende på Sydlangeland. Dovns klint med en strand af rullesten. Det skulle være godt fiskevand. Jeg var på udkig efter de vilde heste, der er Exmoor ponyer. De går ude hele året på et 300 ha. stort indhegnet område. Det er fri passage til området. Man skal passes på hingsten og hingsteføllene. De har desværre gemt sig for mig.
Mennesker med fjerne blikke og kikkerter hedder ornitologer.
Tobaks lade, der førhen var meget almindelige. Planterne er tobaksplanter.
TICKON, organisk skulpturpark ved Tranekær Slot. Mange forskellige kunstnere har bidrager med diverse installationer. Dele af slottet stammer tilbage fra 1200. Der er ikke offentlig adgang til slottet. Her over hønseri tilhørende slottet.
En trold har måske tabt sit kræmmerhus med sten.
Pludselig dukker Tranekær Slot op i en lysning i skoven.
Vi håber at støde på en fiskebutik, hvor vi kan købe nogle fladfisk, men vi er for sent ude.
 

 

Til toppen