Fanø 2011

- Burkaer og strikkepiger

Forside Danmark dejligst
 
   
Sidste weekend i September. Igen drager vi mod Vesterhavet, nærmere bestemt Vadehavsøen Fanø. For at komme til Fanø må vi sejle.. Den sejler ca. hvert 20. minut.
Vi har valgt Sønderho Ny Camping, i gåafstand fra Sønderho. Pladsen ligger i smukke omgivelser lige uden for byen. Rene og pæne forhold. En stille og rolig plads.
Her er en lille cafe samt indendørs pool. Faciliteterne er bygget ind i smukke gamle rammer.
Nortdby.
Nordby er en dejlig by med små 3000 sjæle. Her er alt hvad man skal bruge af butikker, der er bygget ind i de smukke huse. Fra sidegaderne er der direkte udkig til vadehavet.
Selv om det er uden for sæson er der rigtig mange mennesker på Fanø, denne weekend. Især er her mange kvinder. Er Fanø ungkarlenes paradis ? Det kommer der en forklaring på senere.
Fra de små stier og gyder er der frit kig ind i haverne. Hestetrukken badevogn der blev brugt før i tiden til omklædning.
De fleste huse er velbevarede gamle huse. De er ikke billige, når der endelig kommer et til salg.
Øens arbejdende glaspusteri holder til huse i denne villa.
Fanø Bryghus. Jeg skal altid smage det lokale øl, når jeg støder på et bryghus. Fanø øl er kendt langt udenfor øens grænser.
Johnny Madsens Galleri. Næsten alle huse vender øst - vest.
Skibsrederforeningen. I dag Dragt og Skibsmuseum. Fanø var før ligesom mange af de andre danske øer en søfarts ø.
Hvad de færreste nok ved, så gik kvinder der arbejdede på vaden med Burka. Ikke fordi mændene ikke måtte se dem. Men for at beskytte sig mod sand og sol. Skønhedsidealet var før - den hvide hud.
Der er høj- og lavvande ca. to gange i døgnet. En flok måger og skarver sidder og tørrer sig på en ikke endnu oversvømmet sandbanke.
Østsiden af Fanø er vadehav og vestsiden har fine sandstrande som på Rømø. Her midt ude i no-where, står et bustoppeskilt. Vi må håbe bussen kommer inden højvande.
Sommerhusene ved Sønderho er bygget i bedste Sønderho stil. Sønderho redningsstation.
Det viser sig at netop denne weekend er der Strikkefestival i tre dage. Forskellige workshops og butikker er fordelt over 80 steder på øen. Jeg læste at 6000 kvinder deltog i festivalen.
Fanø består for størstedelen af hede på mager sandjord med klitter. Midt på øen er der dog en stor klitplantage. Smukke nærmest gennemsigtige paddehatte.
Sønderho Gamle Fuglekøje er en sekskantet sø med seks fangarme i hvert hjørne. Hver arm er et halv hundrede meter. 
En flok tamme, hjemmevante ænder skulle lokke de vilde ænder ind i fangarmene. Et godt år kunne her fanges 4000 krikænder, 600 spidsænder, 100 pibeænder og ligeså mange gråænder. Denne bestialske fangstmetode blev forbudt i 1931. På Fanø var mindst tre fuglekøjer.
Sønderho.
Øens sydligste by med omkring 300 indbyggere. Folk herfra hedder Sønderhoninger. Byen er er så velbevaret fra de stolte dage fra 1800-tallet, da byen var en søfartsby. Vi tror næsten at det er et museum, vi går rundt i. Men byen er med aktive levende mennesker.
Ravsmeden på arbejde. Der er flere hyggelige spisesteder i Sønderho. Her Fajansen.
I næsten alle huse står to porcelænhunde og kigger. Kigger de ud er manden ude at sejle. Kigger de ind i huset er han kommet hjem.
Sønderho Kirke
Sønderho Kro
Det var nogle skønne dage med sommerlige temperaturer. Fanø kan varmt anbefales. 
 

 

Til toppen