Odense 2012

Det gemte kloster og sovende slot.

Forside Danmark dejligst
 
   
Vi skal besøge vores søn, der læser til energi-ingeniør i Odense. Vi vælger campingpladsen DCU Odense, der ligger overfor Universitetet.  
Odense har to campingpladser. DCU pladsen inde i Odense ved Dallum Landbrugsskole. Den anden i Blommenslyst ned til en lille sø. Vi skal  for første gang præsenteres  for kæresten. En sød pige, Nanna, der sjovt nok har gået i katolsk skole og blevet undervist af en nonne. Hun er dog ikke katolik.
Når man endelig er i Odense, skal man unde sig selv at se Sanderum Kirke. Her er kalkmalerier fra 1200 og 1500 tallet. 
Mange forskelligartede billeder.
Flere af billederne er ikke for børn. Til højre, nogle af de gamle billeder fra midten af 1200-tallet.
 Ca. 13 km vest for Odense, skulle ligge et gammelt slot, der mere eller mindre er på vej i glemmebogen. Slottet skulle være blandt Fyns ældste bygninger. Vi har et gammelt postkort at gå efter. Slottet blev i 1951 erhvervet af  Jørgen Laursen Vig, der havde en drøm om at etablere et fristed for forskellige religioner. Der er lavet en film om det "THE MONASTERY" fra 2006. I 80'erne får han kontakt til den ortodokse katolske kirke i Rusland, der sender søster Amvrosija, der stadig bor på slottet. Hr. Vig er død og har lavet en fond, der driver stedet.
Annette og jeg kører længe rundt i området uden at finde slottet. Ud af naturens omklammende favntag stikker tårnspiret fra slottet op. Vi kører ned af alleen og lander i et andet land. De eneste bjerge i Odenses omegn. 
 Heste og særprægede bygninger møder os.
Er vi landet i Himalayas kolde bjergluft !
Hestene slapper af i den første forårssol.
Sære bygninger dukker ud af landskabet. Der kommer larm fra de små haver. Vi møder en, der bor på dette sted. Han bekender sig som buddhist.  
Forskellige mennesker krydser de åbne pladser der er mellem disse spredte bygninger. Vi møder en kvinde, der har været i fælleshuset for at fejre sin mands fødselsdag. Hun fortæller videre, at livet her er "Simpel Living". De er ca. 40 beboere.  Beboerne har ikke rindende vand og strøm. Der er bad i fælleshuset, hvor også vandet hentes. Hun slutter med, at sige, at de gerne vil have besøg, bare det ikke er større grupper. Der er jo ikke en dyrehave eller et frilandsmuseum.
Nå, vi skulle besøge slottet. I 1957 købte Jørgen Laursen Vig slottet med 70 tønder land. Han var en filosof og døde 87 år gammel i 2006, ved en fredskonference i Indien. Ved sin død dannede han en fond for fredsmægling, der skulle drive stedet videre. Buddhisterne betaler en fat pris for leje af jorden til fonden. Jeg kunne fornemme gennem samtalerne, at der var spild mellem den gamle nonne på slottet og det lille samfund.
Fordums storhed lader sig ikke fornægte. I dag trænger hele slottet til en gennemgribende restaurering. Slottet bebos af en ældre russiske nonne, der har gået med en drøm om at etablerer et ortodoks katolsk kloster efter russisk forbillede. I 1980 boede her også to unge russiske nonner på turistvisa.
Haven gemmer også historier om træer, der i dag er gamle. Jeg kiggede ind af vinduet til kirken, der for tiden er lukket, stod der på et skilt.
Oven på den tur er vi blevet lidt tørstige og kører tilbage til centrum, hvor vi får en god øl på Christian 4-tal. Herefter skal vi hjem til pladsen og senere i byen og spise med de unge mennesker. Figuren herover er fra H.C. Andersen novelle "Stoppenålen", med en lettere seksuel undertone.
Odense Slot, H. C. Andersens mor arbejdede her som vaskekone.
Gråbrødre Kloster Springvand med Chr. 3.
Nørregade, den ældste gade i Odense.
Rådhuset og Rådhuspladsen. Til højre legende drenge foran Sparekassen. Så slutter endnu en dejlig weekend med gode oplevelser.
 

 

Til toppen