Vikær 2013

Lunt med sol og sandfygning.

Forside Danmark dejligst
 
   
Vi smutter 10 dage til Vikær ved Hoptrup. Pladsen er genåbnet med nye unge ejere. Pladsen ligger helt ned til vandet som i Skarrev.
Campingpladsen Vikær Strand Camping. Det er muligt, at tilkøbe havudsigt. Så er der mulighed for at ligge yderst ved stranden. En dejlig oplevelse. Meget rar velkomst. Pæne og rene bygninger. Med pladsleje, udsigtsleje og fast pris på EL. Så løber det alligevel op.
Vores datter Linnea, der har fri nogle dage kommer på besøg. Hun nyder strandturen om morgenen med kaffe og morgenmad.. Fred og ro mens morgenstund har guld i mund. Fotos: Linnea G. Petersen.
Campingpladsen set fra stranden.
Campister ankommer og ligger sig på bakken med en god havudsigt. Hytteområdet.
Torsdag var det stormende kuling, med en del sandflugt. Himmelen var farvet rødbrun og sigtbarheden meget ringe.
Gråsten Slot set fra Slotssøen.
Gråsten Slot var indtil sommeren 2000 sommerbolig for Frederik 9. og Dronning Ingrid. I 1757 tog en brand store dele af slottet undtagen kirken. Resten er genopført sidenhen.
Den Gamle Kro i Gråsten. Her spiser man godt til rimelige penge. Jeg fik for første gang i år solæg. Et forårs tegn. Et æg der har ligget i saltlage med knust skal, deles, de blågrønne blommer tages ud. Der hældes eddike, olie og krydderier i hullet. Blommerne sættes tilbage og hele godbidden knuses i munden. Hertil gerne en stor fadøl, nogle vil måske foretrække en snaps.
Vi besøger Aabenraa for et kort visit. Her er mange hyggelige steder.
Morgen ved havet, det gode vejr bringer folk til vandet.
Morgen i forteltet, måske ikke lige til Bo Bedre, men hyggeligt.  Vi forlader Vikær Strand Camping. Flinke unge værter og en fantastisk beliggenhed.
 

 

Til toppen