Ribehøj 2013

Fantastisk sensommer og SpotDeal.

Forside Danmark dejligst
 
   
Det tegner til at blive en skøn weekend, så vi kører torsdag efter arbejde til Ribehøj Camping.
 
Jeg har for et stykke tid siden købt et SpotDeal tilbud på nettet, netop til Ribehøj Camping. Det omfatter: 3 overnatninger for 2 personer, plads og strøm, fri fiskeret for 2 personer i alle dage, fri internet og gratis morgenbrød. Alt dette for 495,00 kr. 250 andre campister gjorde også brug af tilbuddet.
Om aftenen er der et flot view mod restauranten og servicebygningerne. Et stort oplyst springvand sætter stemningen.
Tidlig morgen kommer der hurtig gang i fiskeriet.
Der er fuld koncentration og opmærksomhed fra andre campister når en fisk skal landes.
Min søster, svoger og deres barnebarn kommer forbi i deres nyerhvervede autocamper. De har ellers hørt til motorcykel folket, men cyklerne er nu omsat til en camper. Jeg er imponeret over, hvor mange finesser man kan proppe ind i en sådan folkevognscamper.
Jeg har inviteret svoger på en fiskedyst. Hans kuffert er kommet frem og han har et udvalg på mindst 20 forskellige Power-baits.
Hver fredag kan man bestille plads til fællesspisning i pejsestuen. En ret med salat, to slags brød og hvidløgssmør for 75,00 kr. per person.
Ved pejsestuen ligger de renoverede familiebaderum også. Flotte, gennemførte og smagfulde.
  
Næste formiddag besøger vi Ribe.
Ribe domkirkeplads er blevet gennemrenoveret. Super flot, jeg kommer helt til at tænke på de mange kirkepladser i Firenze.
Mange cafeer har travlt med serveringen i disse skønne sensommerdage.  Ribe har et helt enestående middelaldermiljø.
 
Vi spiser frokost på Restaurant Sælhunden ved havnen. Annette får et par meget smagfulde, smørstegte Bakskud og jeg en pariserbøf.
En byggegrund tilplantet med vilde blomster - god ide. Sluser med sol indfald.
Nå, jeg må hellere vise svoger, hvordan man får fat i en monsterørred på 1,5 kilo. Jeg har kun en Powerbait og bruger ellers regnorm.
Regnbueørreden hænger og venter på tilberedningen.
Den kan sørme ikke være i rygeovnen, så der må klippes en tå og hugges en hæl.
Men lækker og velduftende ser den ud. Annette har ristet noget rugbrød, lavet Creme Fraiche med purløg og lavet en æggestand. UUHMMM. I morgen skal vi hjem, men hvor har det været nogle hyggelige og skønne dage.
 

 

Til toppen