Ribe 2009/10

Forside Danmark dejligst
Ribe Danmarks ældste by med rigtig mange seværdigheder og et helt enestående miljø i den velbevarede gamle by.

Ribe har kendt domkirke, rigtig mange fredede huse, vikinge- og middelaldermuseum, vikingecenter, Danmarks smukkeste kloster, eget bryghus, kunstmuseum, havnemiljø med stormflodssøjle og meget mere bare for at nævne nogle - så er der endnu flere seværdigheder i området bl.a. Kammerslusen, Vadehavscentret, Mandø og selvfølgelig Vadehavet..

Ribe camping ligger i frisk gåafstand fra byen.

 

Ribe Camping har åbnet deres dejlige plads for vintercampister. Pladsen har flotte, nye opvarmede sanitetsbygninger. Som noget nyt tilbyder pladsen fredagsbar, hvor man for rimelige penge kan få en ret inkl. en øl eller vin sammen med de andre campister. Der er også muligt at campere med ACSI, 
Danmarks ældste domkirke, flot og mægtig. Carl-Henning Pedersen har udsmykket koret med sine smukke kalkmalerier og glasmosaikker.
Kathoveddøren, kattehovedet til venstre har givet døren sit navn og er fra 1200 tallet. Hvis en forbryder nåede frem til denne port, var han hellig og kunne ikke røres. 
Ribe Bryghus et af de små microbryggerier der klarer sig flot efter ejernes eget udsagn. De har i anledning af byens 1300 års jubilæum lavet en ny øl, der smager fortrinlig. Årligt producerer de 50.000 øl, hvilket jeg kan regne ud - de ikke bliver tykke og fede af. Men godt øl laver de og byens restauranter er gode til at bakke dem op.
En af de gamle hyggelige restauranter i Ribe er Sælhunden ved havnen "Skibsbroen". Her spiser man en rigtig god frokost i hyggelige omgivelser. Annette fik tre slags Christiansø sild og jeg en pariserbøf.
Herover til venstre stormflodssøjlen, der med sine metalbånd markerer vandets højde ved forskellige stormfloder. Til højre de smalle og hyggelige gader. 
Danmarks ældste kro "Weis stue", også en hyggelig frokostrestaurant. Her er alting skæv. Undtagen betjeningen forstås. Parti af gågaden.
Vi mødte en bekendt, der boede i et af de gamle huse i bymidten. Han viste os baggården til det gamle apotek. Overfor lå laboratoriet. "Vinoble" i gågaden er endnu en hyggelig beværtning og butik.
Vikingemarked 2009
Den første weekend i maj afholdes Danmarks største og mest autentiske vikingemarked på Vikingecentret, lidt uden for Ribe. Her kommer håndværkere, ryttere, musikere og kæmpende vikinger fra det meste af Europa, sågar fra Rusland.

Der er en stor markedsplads år 720, Ribe By år 825 samt landbrug og dyr på storgården 980 

Hele dette scenarie er bestemt et besøg hver. Se mere her. www.ribevikingecenter.dk

 
Ribe rummer mange smalle gader og smukke huse. Her findes også listige beværtninger og cafeer.
Sct. Catharinæ kirke og kloster.
Det var Dominikanermunke der byggede kirke og kloster omkrig 1228, eller som de ofte blev kaldt Sortebrødrene (tiggermunke). Klosteret er opkaldt efter en ægyptisk prinsesse.
Ved reformationen blev det forladt som alle andre klostre, men er bevaret som en af Danmarks smukkeste klostergårde.

 

Senere blev klosteret byens hospital.
Hviding Kirke, et stykke uden for Ribe. Bygget i 1150 og med kalkmaleri af Hansekogge fra 1300.
Ribe og omegn rummer oplevelser til flere uger, så jeg vender tilbage med flere beskrivelser ved senere besøg. Ribe har en stor tulipanfest med optog, musik, hygge samt mange tulipaner.
 
Til toppen.