Forhistoriske huler  2011

- billeder i mørket

Forside
 
 
Gennem flere rejser til bl.a. andet Spanien og især Frankrig, har jeg besøgt en lang række huler med billeder lavet af vores forhistoriske fædre. En stor del af hulerne er originale og stadig tilgængelige, men man skal nok efterhånden til at skynde sig. Presset fra mange tusinde turister er meget stort. Der er mange flere huler end dem jeg har nævnt her. Men der skal jo være noget til andre ture.

Jeg har en personlig interesse i forhistoriske malerier af Cro-mangon mennesker. Jeg fik for flere år siden lavet en DNA analyse, der viste at mine forhistoriske gener kan spores tilbage til det sydlige Frankrig eller Nordspanien for ca. 17.000 år siden. Derfor har jeg slæbt min stakkels familie med rundt i dette område. Jeg har haft flere udstillinger bl.a. kommer der en udstilling til sommer 2011 på Naturhistorisk Museum i Gram. Jeg har også holdt foredrag gennem Folkeuniversitetet. Til højre frysende børn en tidlig morgen foran Niaux hulen.
Frankrig.
Lascaux hulen, nok den mest kendte og mest besøgte. Det man ser i dag er en kopihule, da den originale hule ikke tåler de mange besøgende. Et af de år jeg var der, udkom en tegneserie om opdagelsen af hulen. Jeg fik tegneren til at lave en lille tegning og autograf til mig i bogen. Rundvisning på en lang række sprog.
Hulen en stor oplevelse, selv om det er en kopi. Den er rigtig flot lavet. Men oplevelsen kommer ikke på højde med besøg i de oprindelige huler. Billetter købes på turistkontoret i den nærmeste by Montignac. Kom tidligt og det gælder ved besøg i samtlige huler, der er som regel altid lange køer. Hulen bliver ofte kaldt for franskmændenes sixtinske kapel.

 

Cougnac hulen ligger et stykke syd for Sarlat. Besøget giver adgang til to huler. En smuk drypstenshule og den forhistoriske hule. Hulen indeholder billeder malet med bl.a. en rød farve. Men er især nok berømt for to menneskeskikkelser med, mener man pile eller spyd.

 

Rouffinac hulen. En stor hule med mange sorte stregtegninger af Mammutter, Uldhåret næsehorn og mange andre dyr. Hulen er så stor at man kører med et lille tog derind. Det kunne nok også være sjovt for mindre børn, hvis de ikke er bange for mørke. Ligger på en afstikker langs Ve'zire floden.

 

Font-De-Gaume hulen. En mindre flot hule på toppen af en klippe. Det er den eneste originale hule, der har offentlig adgang som har flerfarvede billeder ala Lauscaux og Altamira. 
Igen vil jeg opfordre til at komme i rigtig god tid og det kan være I først kan komme for næste dag. Jeg stodi kø i silende regn for at få billetter. Gammelt billede af indgangen. Hulen ligger i nærheden af  Les Eyzies, Dordognedalen.

 

Bara-Bahau hulen har ingen malerier men flere relieffer. Mindre hule syd for Bugue. Bl.a. skrabemærker af hulebjørn. 

 

Pech-Merle hulen tæt ved Cahors, så man kan måske kombinerer de to besøg. En flot hule med mange billeder bl.a. de berømte blå heste. Her er også et fodaftryk af et forhistorisk menneske. Dronningen har været på besøg her. Så derfor findes der måske informationsmateriale på dansk. Turen dertil er rigtig flot.

 

Niaux hulen ligger ved Pyrenæerne. Jeg havde gennem turistkontoret i Perpignan bestilt billetter til hulen. Der gik flere dage før vi kunne komme for. Bl.a. også fordi vi ville have en engelsksproget rundvisning. Gruppen kunne højst være på 10-12 mennesker, derfor også en vis ventetid. Det var en meget spændende tur. Vi gik i en lille halv time på til tider glat mudret underlag, krøb gennem smalle passager før vi endte i højdepunktet, det sorte kapel. 
Vi var hver især blevet udstyret med en stor batterilygte. Vi måtte kun opholde os inde ved malerierne i ca. 15. minutter. Luftfugtigheden blev aflæst af guiden og så bevægede vi os samme vej mod udgangen. Børnene var enige i, at det trods den tidlige morgen var en stor oplevelse.

Spanien:

I det nordlige Spanien ved Santilana del Mar besøgte vi Altamira hulen. Den mest berømte spanske hule, men her som i Frankrig en kopi hule. Igen flot men ikke den samme fornemmelse af, at dykke ned i fortiden. Hvis man kun oplever disse kopier går man helt klar glib af noget.

 

Monte Castillo hulen i det nordlige Spanien ved byen Puente Viesgo ca. 1/2 times kørsel fra Santillana del Mar. En flot hule, der ligger i et bjerg med en fire, fem andre huler. Castillo er den flotteste hvad angår hulemalerier. Her er mange håndtegn og andre priksymboler. Videnskaben er ikke enige i tydningen af disse. 

 

Tito Bustillo hulen. En af de store huler indenfor hulekunst, der endnu er åben for turister. Man overvejer, at lave en kopihule som den i Altamira.  Turen dertil er cirka en times kørsel fra Comillas. Vi var en mindre gruppe på ca. 15 personer, der blev lukket ind sammen med en guide. Man har måttet grave en 165 meter lang tunnel for, at komme ind i hulen, da den oprindelige indgang er blokeret. Men er man først kommet ind i hulen skal man gå ca. en kilometer af en fedtet sti, rundt om hjørner og dukke hovedet engang imellem før man er fremme ved malerierne. På et tidspunkt undervejs kunne jeg tydelig høre lyden af strømmende vand, der kom fra en 20 meter dyb slugt, hvor der løb en underjordisk flod. Det er meget køligt, så det gælder om at have en fornuftig påklædning. En gang imellem fik jeg en kold dråbe vand ned af nakken. Et stort område af væggen er dækket af røde, brune, sorte og violette farver. Ved nærmere eftersyn fremtræder nu heste, rensdyr, bisoner, hjorte og abstrakte tegn, hvis betydning er gået i glemmebogen. Klippernes konturer er brugt til formgivningen af dyrene, Fantastisk. I hulen er også en del billeder af kvindelige kønsorganer, sikkert som frugtbarhedssymboler.

Pileta hulen det sydlige Spanien ved Ronda, Malaga. En dør åbner en lille indgang til denne hule, vi var vel en 10 personer, der skulle der ind. Vi fik udleveret fem fagermus lygter med petroleum. Også her gik vi af krogede stier ind i hulen.
Her 100 kilometer fra kysten finder vi dette billede af en fisk, der må have været en vis form for handel, selv for ca. 7000 år siden. I hulen er også billeder af noget man ikke kender betydningen af.
 

Til toppen