Bretagne  2011

- Legendernes tid.

Forside Udenlandsture Del 2. Del 3.
 
 
Sommerferien 2011. Valget faldt på Bretagne i første omgang fordi vi fandt det tæt på Danmark og fordi vi kunne læse, her er mange historiske, kulinariske og naturoplevelser.
Det er en måned siden, vi sidst har været på camping og det er lidt usædvanlig for os. Det skyldes til dels, at vores yngste søn blev student. Farfar satte huen på hans hovedet.
Det er dejligt at se, hvor glad han er denne dag. Det skal fejres - et minde for livet. Vi valgte i år Bretagne fordi vi mente det ligger tættere på Danmark. Læsning lærte os dog, at der er næsten lige langt til Bretagne som til Middelhavet. En enestående natur og historie, ved kysterne med op til 15 meter i tidevandsforskel og midt i landet, gamle eroderede bjerge, fra dengang legenderne levede. Vi håber at kunne besøge mange af provinserne.
Kort før Bremen snupper vi en rasteplads for natten og går tidlig i seng, så vi kan komme tidlig afsted. Vi kommer afsted ved sekstiden.
Vi ankommer til Holland i Limburgområdet og beslutter at tage to dage med besøg i Maastricht og Valkenburg. Pladsen hedder Gulperberg og ligger i det bakkede område ved Valkenburg. Pladsen er ganske udmærket for besøg i området. Ved siden af ligger en bondegårdscamping, opdager vi først, da vi har sat campingvognen op. Den ser spændende ud. Vi skal kun ligge her to nætter, så vi vil ikke flytte os.
Valkenburg. Vi har været her engang før i efteråret 2010 på vores Limburg tur. Se mere her...  Der er en mærkbar forskel på antallet af turister. Valkenburg er en hyggelig hollandsk katolsk by, der er noget rigtig sydlandsk over byen. Sjældent har jeg set så mange spisesteder ved siden af hinanden.
Margraten. Amerikansk kirkegård og mindesmærke over 10.000 faldne amerikanske drenge fra Anden Verdenskrig. Vi kan bl.a. takke disse soldater for enden på Hitler Tyskland. 
Maastricht var den første hollandske by, der blev befriet. Vi fortsætter mod Bretagne gennem Belgien. Vejene rundt om Liege og til Mons er lidt af en oplevelse. Jeg kunne få den tanke, at Anden Verdenskrig ikke helt er slut endnu. Pludselig forekommer store huller. Inventaret er rystet godt rundt efter disse strabaser.
De franske betalingsmotorveje er til gengæld i orden. Vi ankommer til en lille by, Neufchatel-En-Bray, et stykke før Rouen. En bondegårdscamping der kun ligger få kilometer fra motorvejen. Camping Sante Claire er et positiv bekendtskab. Hyggelig og pænt til kun 15 €, alt inklusiv.
Her er alt hvad den voksne campist har brug for. Et hyggeligt campingområde, restaurant, fine lokaler til tøjvask og et brødudsalg. Til aftensmad nyder vi en gang hjemmelavede Penne a la Rabiata. Annette stil, godt med krydderier.
Neufchatel-En-Bray kan man roligt bruge et par timer på. Man kan gå derind fra campingpladsen af et nedlagt jernbanespor. Den store kirke på torvet skal man tage et kig ind i. Bagefter nyder vi en øl på torvet mens vi kigger på dagliglivet i en lille fransk by uden mange turister.
Kirken med en mandsstor opstilling af Jesus bisættelse.

BRETAGNE - ILLE-ET-VILIANNE

Vi ankommer til Bretagne. Billedet er et blik mod den gamle fæstningsby Saint-Malo.
Vi finder campingpladsen Le P'tit Bois tæt ved Saint-Malo. En forholdsvis lille plads med 125 enheder. Stort vandland og mange aktiviteter for børn. Pladserne er forholdsvis små. Pladsen er inddelt i små aflukker til seks enheder, så der er tætpakket med biler. Nu tror man måske, at priserne er efter forholdene,. Jeg kom af med 100 € for to nætter. Det skal siges at vi mødte rare og imødekommende mennesker på vores aflukke, både franske, belgiske og danske.
Saint-Malo er den store seværdighed her. Man kommer til den gamle by af en smal tange fra havnen. Det er et flot syn af havet og de høje fæstningsmurer. Her forfortet set fra Saint-Malo. Man kan kun komme hertil ved lavvande.
Saint-Malo har en særdeles spændende historie. Her havde beboerne et kongeligt brev på at de måtte drive sørøveri mod de omkringliggende lande. Mod at betale en del af rovet til staten. Det tjente de rigtig gode penge på. De kaldte sig for Corsarere det lød pænere end sørøvere.
I Saint-Malo spiser vi selvfølgelig en stor portion friske muslinger fra havet udenfor. Det er muslinger med Rochefortost og kold rosevin. Smager aldeles pragtfuld.
Her kan stadig findes listige små steder, der bruges af lokale Saint-Malo borgere. Naturen fejler ikke noget og den kan heldigvis ikke slides op.
Solnedgang over Saint-Malo.
Jeg havde glædet mig til Saint-Malo og dens historie. Men må sande som så meget andet, at mange mennesker gør noget dårlig ved steder. Om dagen er her her ikke til at sparke sig frem. Om aftenen er det noget bedre. Og Saint-Malo er stadig noget man bør se.

BRETAGNE - CÔTES D'ARMOR

Vi vil finde en mere afslappet plads og kører rundt i området vest for Saint-Malo. Der er mange pladser og smukke scenarier. Vi spørger om lov til at gå ind på pladserne for at finde noget.
Kysten viser sig fra sin lavvandede side. Bådene ligger på havbunden.
Efter lang tids søgen, hvor vi både kiggede på pladser ved havet og lidt inde i landet. Finder vi pladsen "Le Vallon aux Merlettes" ved Matignon. En hyggelig plads 500 m fra en lille rar landsby. Her er ikke mange turister. Kun enkelte stopper og får en forfriskning ved den lokale cafe på deres gennemrejse. Prisen er 16 € pr. nat. Pæne og rene sanitetsbygninger.
Unge i en lille fransk landsby er ikke anderledes end unge i en dansk. Det er stadig scoter og piger. Annette mente nu, at disse unge drenge skulle på ferie i næste uge.
Fiskenes tegn - en dag på udkig efter havets godter.
Fredag, vejret er mest skyet med lidt sol. Vi kører mod den lille fiskeby Erquy, der har regionens største fangst af Kammuslinger.
Pæne huse pryder gaderne omkring centrum. Franskmændene er heldigvis glade for blomster og glæder derved os andre.
Erquy er en en forholdsvis lille by og dog har den hele tre større fiskeforretninger. Den rare fiskedame syntes det er sjovt at betjene et par turister, der kun skal have lidt af nogle forskellige dyr.
Et stort udvalg møder os i skaldyr og fisk. Franskmændene spiser bl.a. strandsnegle og konksnegle, vi ikke ænser i Danmark. Fisken tilhøjre er en Sankt Peders fisk. En flot fisk prøv at slå den op. Det er svært, at begrænse sig. Se senere hvad vi fik med i nettet.
Vi beslutter at køre omkring Cap Frehel. Et flot naturområde med 70 meter høje klipper omgivet af et hedeområde. Den grønne vækst i forgrunden ser ganske tilforladelig ud. Men når den visner bliver den hånd og er sylespids.
Majestætisk står et fyrtårn på toppen af klippen, og hjælper skibene langt fra kysten.
Der lever mange havfugle på øerne omkring bl.a. Suler. Vi ser ingen Suler men Skarverne tørrer sig på klipperne.
Vi skal have en tre retters hav menu. Først store røgede rejer. Derefter nogle store muslinger, vi ikke ved hvad kaldes på dansk. De bliver kogt i lidt vand, hvidvin, hakket løg og sort peber. Til hovedret den rødlige fisk, vi har fået fiskedamen til at rense. Den bliver stegt på panden på begge sider med salt og peber. Dertil får vi søde, røde kartofler først kogt og derefter steges de let med et fed hvidløg. Middagen smager super, men der ingen grund til at købe de dyre røgede rejer, for det smages ikke når skallen er pillet af.  Det hvide ved fisken er frisk fransk fiskefars med hele fiskestykker i. Den bliver formet til frikadeller og steges på panden med salt og peber. Her er så både til frokost i morgen og aftensmad. Jeg vil lige nævne, at al stegning og kogning lavede vi udendørs på vores gasblus. Det kunne have blevet en liflig duft inden i campingvognen.
Legenderne begynder.
Det har regnet en del om natten. Til morgen er det dog holdt op. Et par unge franske teltcampister byder vi en kop varm kaffe. I dag skal vi bl.a. se et kapel "Notre Dame Chapel" ved den lille by Chatelaudren. På 138 farverige kalkmalerier fortælles historie fra midtmiddelalderen og biblen. Billedet herover er en smuk have fra vejen mellem Matignon og St-Brieuc.
Vi ankommer til den forvitrede og gamle kirke. Døren er låst fa..... Jeg beslutter vi kører til det lokale turistkontor i byen. Vi havde lidt besvær med at finde kirken, da det ikke er den eneste i byen.
De rare mennesker på turistkontoret, udleverer nøglen mod at beholde mit kørekort. Tilbage ved kirken får vi døren låst op og træder ind i et rum, der rummer historier om  længst svundne tider. Her er drager, ridderer, mærkelige skabninger og jomfruer, der må drabelige ting igennem.
Det er snart på tide, at finde ud af, hvem disse mystiske folk er.
Fra Chatelaudren kører vi igen mod havet til Paimpol. Her skulle være flere hundrede farverige små kuttere, vi ser kun ganske få. Hele inderhavnen er fyldt op med lystsejlere og flere kuttere er slæbt på land til ophugning. Kutteren bagest er malet i de bretonske farver, sort og hvid. De er måske blandt de sidste rester af en større kutterflåde.
Bretonerne maler deres både i alle mulige skrappe farver.
En flot restaurant ved havnen.
"Skat, kan du heller ikke huske vejen til vores bryllup".
På vejen hjem kører vi forbi "Abbaye De Beauport " Et kloster smukt beliggende ved havet. Klostret er bygget i 1200-tallet.
Brudeparret forsvinder i søgen efter deres bryllup. Det kan være de er kommet til en anden tid. Vi kører hjem for at ordne nogle huslige sysler. Til aftensmad laver Annette hendes dejlige ret med røde kartofler med hvidløg, der er både er kogt og stegt. Dertil fiskefrikadellerne og en salat. Der regner og er overskyet om eftermiddagen, så der er tid til at lave lidt hjemmeside.
Del 2. Del 3.
 

Til toppen