|
Første
weekend i November. Vi har taget en uge fri og er klar til vores
første vinter tur. Vores datter, der læser til sygeplejerske, har
også en uge fri og tager med. Jeg har kigget vejret lidt ud i
Amsterdam, Alsace, Prag, samt Harzen. Og mærkelig nok løber Harzen
af med det bedste vejr. |
Denne
vejrudsigt kan ikke fremkalde mange depressioner. |
 |
Jeg har
været i Harzen tre gange før. Da jeg var barn på telttur med mine
forældre, jeg husker en campingplads med en sø, en dæmning og en
dyrepark. da jeg var nyforelsket med min kone, husker og så
ingenting, kun min kæreste. Vi havde for mange år siden, en
enkelt overnatning på vej hjem fra Frankrig i lejet autocamper,
hvor vi lå i Goslar. Så der er sikkert mange oplevelser tilbage. |
|
|
 |
Panoramabillede
af Harzen. Den kun 26-årige H.C.Andersen rejste i 1831 på sin
første udenlandsrejse og den gik selvfølgelig til Harzen. Han
besøgte Goslar, Rammelsberg, Ilsenburg, Brocken, Elbingerode,
Blankenburg, Regenstein, Hexentanzplatz ved Thale, Gernrode,
Alexisbad, Harzgerode for at slutte ved Lutherstadt-Eisleben. Vi vil
besøge flere af disse steder og se hvad H.C.Andersen skrev. Efter
murens fald er Harzen blevet mere end dobbelt så stor. En dansk
hjemmeside, der er værd at udforske er www.harzen.dk |
 |
 |
H.C.Andersen bog der
beskriver rejsen til Harzen hedder Skyggebilleder og er udgivet på
Borgens Forlag 1986, 180 sider. ISBN: 87-418-7615-6. |
I 2010 er udkommet en ny
bog om Harzen med rigtig mange tips og oplysninger. Rejseklar til
Harzen. Af Lis Jensen & Henrik Lund. Forlaget Jensen & Lund.
130 sider. ISBN: 978-87-991906-5-2 |
Claustal-Zellerfeld |
|
 |
Vi kører
sydpå ad A7, i tåget vejr. Da vi syd for Hannover drejer til
venstre mod Harzen ændrer vejret sig fra tåge til sol fra en
skyfri himmel. Vi har valgt campingpladsen Prahljust ved
Clausthal-Zellerfeld. |
 |
 |
Pladsen
ligger smukt ved en skovsø. Vi har en udsigt der berettiger til fem
lappedykkere. Hver morgen kan vi næsten ikke komme hurtig nok op og
nyde den smukke udsigt. Campingpladsen tilbyder campingcheque og har
åbent hele året. |
 |
 |
Pladsen har
rene og opvarmede sanitetsbygninger. Der er gratis Internet over
hele pladsen. |
 |
 |
Clausthal-Zellerfeld
er to byer der er vokset sammen. Vi besøger byen for at lave lidt
indkøb og besøge turistinformationen. Ganske tæt ved ligger en
gård med håndværk og en hyggelig cafe. |
 |
 |
Cafeen har
sammensat møblerne af mange forskellige slags og for første gang
får vi et stykke kage af den gode tyske slags. |
 |
|
De steder vi
besøger H.C. Andersen også har besøgt vil jeg lade ham beskrive,
fra hans bog Skyggebilleder. Teksten vil være på gul baggrund. |
Brocken - eller Bloksbjerg |
|
 |
 |
Vi kører til
Schierke for at besøge Brocken. Vi parkerer nede i Schierke by og
går de 800 meter op til stationen. |
 |
Fra Schierke
går smalsporsjernbanen op til toppen af Brocken. Det koster 28€
for en retrurbillet. Man kan eventuelt køre op og gå ned. |
 |
 |
 |
 |
100 meter fra Schierke
station ligger Feuersteinklippen. Schierkes vartegn. |
|
 |
 |
|
|
 |
I 1000 meters højde
ændrer vegetationen sig til sub-alpinsk. |
|
 |
 |
Harzen blev dannet for 293
millioner år siden, samtidig med Vogeserne i Alsace. |
|
 |
Under den
kolde krig var Brocken lyttepost for Stasi og Rusland. I dag er
huset hotel. |
 |
 |
Brocken station.
Gæstgiveriet, vi kan næsten fornemme stemningen fra DDR tiden. |
|
 |
Brocken er
1142 meter høj. 300 dage om året er toppen indhyllet i tåge. Så
vi føler os heldige denne dag. Tågen nede i dalene oplevede vi ved
andre lejligheder. H.C. Andersen gik op til toppen og
overnattede på gæstgiveriet. |
Maanen
begyndte at trænge gjennem Taagen, og kastede sin hvide Straale ind
i det lange snevre Kammer, jeg kunne ikke sove og gik derfor op på
Taarnet, for at nyde Udsigten. Hvem der engang i Drømme har svævet
hen over Jorden og seet Landene, med Byer og Skove, dybt under sig,
har en fjern Idee om denne ubegribelige Herlighed. Begsorte laae de
granbegroede Bjerge dernede under mig, hvide Skyer, belyste af
Maanen, foer som Aander, henad Bjergenes Side! der var ingen
Grændse; Øiet tabte sig i en Uendelighed; Byer med deres Taarne,
Kulbrænderhytterne med deres Røgstøtter ragede frem i det
gjennemsigtige Taageslør, som Maanen belyste. Det var en
Phantasiens Drømmeverden, der her laa levende for mig. |
 |
 |
Man skulle
tro Linnea havde set et Brocken gespenst. Vi tøffer ned igen til
Schierke efter en dejlig dag på Nordtysklands højeste bjerg, i
flot solskin. |
Teufelmauer |
|
 |
 |
 |
 |
Teufelmuren
ved Thale er en stor oplevelse. At det så er meget tåget er med
til at sætte stemningen. Vi føler vi vandrer rundt i en kulisse
fra Ringenes Herre. Muren er flere kilometer lang. |
 |
H.C. Andersen fortæller: |
|
Ja,
ved Siden af os reiste sig denne underlig formede Bjergryg, der seer
ud som Ruiner af en uhyre Skandse, og strækker sig saa langt bort,
Øiet kan følge den. Sagnet siger, at Satan ikke skal have været
tilfreds med at have faaet Herredømmet over den halve Jord, og da
at have fornyet Striden, hvorfor han reent maatte mistedet, og hans
stolte Skandse blev nedstyrtet. |
|
|
 |
 |
Vi kan
sagtens, blandt disse sortsvedne, forrevne klipper, sætte os ind i
hvilket kæmpeslag, der her har fundet sted her mellem det onde og det
gode. |
 |
 |
Quedlingburg |
|
 |
 |
Forbigået
krige og saneringer ligger Quedlingburg med mere end 1300 fredede
bindingværkshuse. |
 |
 |
Hele byen er
en stor seværdighed, men er ikke noget museum. H.C. Andersen kommer
ikke selv til Quedlingburg, men nævner kirkerne og deres indhold. |
Antiqvaren,
hvis bekjentskab jeg havde gjort her i hulen, vilde til Qvedlinburg
samme aften og lagde sin vei over Blankenburg, vi bleve saaledes
Reisekammerater. |
 |
 |
Husene er bygget i
forskellige stilarter gennem 500-600 år. |
|
 |
 |
Mange
hyggelige cafeer. Især bør man besøge Cafe Roland, hvor de laver
nogle fantastiske kager. |
 |
 |
Den middelalderlige byplan
er næsten intakt. |
|
 |
 |
I 1994 blev det mest af af
centrum en del af UNESCOs verdenskulturarv. |
|
 |
 |
Bemærk navnet på dette
lille Hotel. |
|
 |
 |
Tilbage på
campingpladsen. Det er Mortensaften, vi har haft andebryster med
hjemmefra, dem griller vi over indirekte varme og får dem sammen
med rødkål og brunede kartofler. Det smagte bare dejligt. |
Goslar |
|
 |
 |
Igen en dejlig morgen med
sol fra en skyfri himmel. |
|
 |
 |
Linnea og jeg
tager til Goslar for at se dette område. Vi kører gennem Okerdalen
mod Goslar og kommer forbi verdens mindste kongerige. Königsreich
Romkerhall. Overfor ligger det næsten 70 meter høje Romkerhaller
Wasserfall. Kongen af Hannover byggede kroen som jagtslot og omlagde
også floden, så han kunne se det fra jagtslottet. |
 |
Da vi kører
ned mod Goslar bliver det igen tåget som vi har oplevet flere gange
før. Slottet i tågedisen. |
 |
 |
|
|
 |
 |
H.C. Andersen fortæller: |
|
Jeg
saae en gammel Bjergmand, der viiste sit lille Datter-Barn disse
drabelige Helte, efter hvem hun nu tænker sig alle Jordens Konger
og Keisere, som saadanne alvorlige Steenmænd med Sværd og Krone,
og det lille Fornuftsvæsen indseer allerede, at det er intet
Blomsterliv at være Konge, saaledes at staae med den tunge Krone
Nat og Dag, uden på Raadhuset og vaage over Lov og Ret. |
 |
 |
Markt Kirken. |
|
 |
 |
H.C. Andersen fortæller: |
|
Da
jeg næste Morgen traadte ud på Gaden, skinnede Solen smukt på
Husene, der slet ikke saae spøgelsesagtige ud, og i Vinduet, lige
over for, tittede et smilende Pigeansigt frem, der bedre end tusinde
trykte Proclamationer forkyndte, at ingen magisk Forstening laae
over det gamle Goslar. |
 |
 |
Hyggelig kro og en meget
fotograferet vandmølle. |
|
 |
 |
Man spiser
godt ved Butterhanne. Kvinden der kværner smør med den ene hånd,
mens hun klør sig på ballen med den anden. |
 |
 |
|
|
Rammelsberg |
|
 |
Der har været drevet
minedrift i Rammelsberg i over 1000 år. Minen er nu Museum. |
|
 |
 |
Når
minearbejderne mødte på arbejde og skiftede tøj. Hejste de
skiftetøjet op under loftet. |
 |
 |
|
|
 |
Her findes en kæmpe
samling af sten fundet i minen gennem årene. |
|
 |
 |
Vi skal med
minetoget ind i minen. Sikkerheden skal være i orden, så vi skal
have hjelm på. H.C. Andersen besøgte også Rammelsbjerg og
fortæller: |
Jeg
veed ikke ret om dette eller de store Grotter, hvor Ertset blev
arbeidet løs ved Ild, var mig det mest Maleriske. De røde Flammer
sloge høit iveiret og belyste de sorte Bjergmænd rundt om; jeg
lænede mig op til Klippevæggen og begyndte at vænne mig til den
fremmede Verden, der just var skjøn ved sin hele Frygtelighed. |
 |
 |
Vores guide
Hendrik fortæller om Rammelsberg inden vi stiger ind i disse små,
lukkede metalcontainere, der skal fragte os ind i bjerget. De er
små og vi må sidde sammenbøjede, mens toget skramler ind i
bjerget. |
 |
 |
Toget stopper
ved banegården inde i bjerget. Her er der omstigning fra de
vandrette gange til de lodrette. |
 |
 |
Hendrik
fortæller. De gamle boremaskiner bliver startet, der er en
øredøvende larm. Hendrik fortæller også at de fleste
minearbejdere var døve eller stærkt høreskadet. |
 |
 |
Efter en time
i minen skal vi ud med toget igen. Linnea er glad for, at hun har
sin far med. |
 |
 |
Om natten
vågede vi ved at hunden Liva gøede voldsomt. Da jeg kigger ud ad
vinduet, kan jeg se Mikkel Ræv snuppe vores æg og stikke af.
Næste morgen ligger bakken efterladt i græsset. Det kunne vi
måske have sagt os selv, når vi bor midt i et skovområde i
Harzen. |
 |
 |
Næste morgen
beslutter vi at køre til Nordhausen. Undervejs vil vi spise morgenmad i det sjove
konditori i Braunlage. Det kan anbefales.
Arbejdslejren Dora-Mittelbau.
Helved på jord. |
 |
 |
Mange steder
ved vejene, viser skilte delingen af Europa efter anden verdenskrig.
Da englænderne bomber Pernemünde i nord, hvor tyskerne har deres V1
og V2 raketproduktion. Flytter de produktionen til Nordhausen i det
sydlige Harzen. |
 |
 |
Vi har en ung
guide der de næste en og en halv time vil fortælle og vise os
rundt. Dora-Mittelbau var ikke en udryddelseslejr med jøder, men en
lejr med politiske fanger, der gerne måtte slides op og sultes.
60.000 mennesker kom gennem lejren, heraf døde 20.000. Der var
også enkelte danskere her. |
 |
 |
De første
mange år boede og arbejdede fangerne inde i bjerget. Efter krigen
sprængte man indgangene til bjerget. For få år siden har man så
åbnet den igen med en ny boret tunnel. |
 |
Metalfiguren
der hænger midt i rummet viser gangsystemet. Bagest en sprængt
indgang og resterne af en V2 raketmotor. |
 |
 |
Vores guide
fortæller ærbødigt om de rædsler mennesker her har oplevet. Man
kunne ende sine dage her, hvis man havde hørt sving- og jazzmusik. |
 |
 |
En gang hvor
fangerne havde deres sovesale. Sengene stod i fire etager. Man
arbejdede og sov på skift. Der var ikke senge nok til alle, så man
sloges om sengepladserne hver dag og for øvrigt også om maden
der heller ikke var nok af til alle. Det lykkedes nogle at
overleve herinde i over ni måneder uden at se lyset. |
 |
Man er ved at
bygge et nyt museum i forbindelse med Dora-Mittelbau, for som vores
unge guide fortæller. Det er vigtigt vi husker dette, der er
mennesker der påstår det aldrig har fundet sted. Selv om stedet er
uhyggeligt er det et besøg værd. |
Klostermuseet Valkenried |
|
 |
 |
Oven på
denne uhyggelige oplevelse tager vi til Klostermuseet i Valkenried
og får en kop kaffe i cafeen og taler om oplevelsen i Nordhausen |
 |
 |
Vi har pakket forteltet
ned og er klar til at køre hjem i morgen tidlig. |
|
Der er stadig til flere ugers oplevelser i
Harzen. Tak til dem der havde tid og lyst til at følge os på vores
Harzentur.
|
|
|
|