Harzen 2011

- Efterår og H.C. Andersen
Forside Andre ture i udlandet
 
   
Første weekend i November. Vi har taget en uge fri og er klar til vores første vinter tur. Vores datter, der læser til sygeplejerske, har også en uge fri og tager med. Jeg har kigget vejret lidt ud i Amsterdam, Alsace, Prag, samt Harzen. Og mærkelig nok løber Harzen af med det bedste vejr.
Denne vejrudsigt kan ikke fremkalde mange depressioner.
Jeg har været i Harzen tre gange før. Da jeg var barn på telttur med mine forældre, jeg husker en campingplads med en sø, en dæmning og en dyrepark. da jeg var nyforelsket med min kone, husker og så ingenting, kun min kæreste. Vi havde for mange år siden, en  enkelt overnatning på vej hjem fra Frankrig i lejet autocamper, hvor vi lå i Goslar. Så der er sikkert mange oplevelser tilbage.
Panoramabillede af Harzen. Den kun 26-årige H.C.Andersen rejste i 1831 på sin første udenlandsrejse og den gik selvfølgelig til Harzen. Han besøgte Goslar, Rammelsberg, Ilsenburg, Brocken, Elbingerode, Blankenburg, Regenstein, Hexentanzplatz ved Thale, Gernrode, Alexisbad, Harzgerode for at slutte ved Lutherstadt-Eisleben. Vi vil besøge flere af disse steder og se hvad H.C.Andersen skrev. Efter murens fald er Harzen blevet mere end dobbelt så stor. En dansk hjemmeside, der er værd at udforske er www.harzen.dk
H.C.Andersen bog der beskriver rejsen til Harzen hedder Skyggebilleder og er udgivet på Borgens Forlag 1986, 180 sider. ISBN: 87-418-7615-6. I 2010 er udkommet en ny bog om Harzen med rigtig mange tips og oplysninger. Rejseklar til Harzen. Af Lis Jensen & Henrik Lund. Forlaget Jensen & Lund. 130 sider. ISBN: 978-87-991906-5-2
 

Claustal-Zellerfeld
Vi kører sydpå ad A7, i tåget vejr. Da vi syd for Hannover drejer til venstre mod Harzen ændrer vejret sig fra tåge til sol fra en skyfri himmel. Vi har valgt campingpladsen Prahljust ved Clausthal-Zellerfeld. 
Pladsen ligger smukt ved en skovsø. Vi har en udsigt der berettiger til fem lappedykkere. Hver morgen kan vi næsten ikke komme hurtig nok op og nyde den smukke udsigt. Campingpladsen tilbyder campingcheque og har åbent hele året.
Pladsen har rene og opvarmede sanitetsbygninger. Der er gratis Internet over hele pladsen.
Clausthal-Zellerfeld er to byer der er vokset sammen. Vi besøger byen for at lave lidt indkøb og besøge turistinformationen. Ganske tæt ved ligger en gård med håndværk og en hyggelig cafe.
Cafeen har sammensat møblerne af mange forskellige slags og for første gang får vi et stykke kage af den gode tyske slags.
De steder vi besøger H.C. Andersen også har besøgt vil jeg lade ham beskrive, fra hans bog Skyggebilleder. Teksten vil være på gul baggrund.
 

Brocken - eller Bloksbjerg
Vi kører til Schierke for at besøge Brocken. Vi parkerer nede i Schierke by og går de 800 meter op til stationen.
Fra Schierke går smalsporsjernbanen op til toppen af Brocken. Det koster 28€ for en retrurbillet. Man kan eventuelt køre op og gå ned.
100 meter fra Schierke station ligger Feuersteinklippen. Schierkes vartegn.
I 1000 meters højde ændrer vegetationen sig til sub-alpinsk. 
Harzen blev dannet for 293 millioner år siden, samtidig med Vogeserne i Alsace.
Under den kolde krig var Brocken lyttepost for Stasi og Rusland. I dag er huset hotel.
Brocken station. Gæstgiveriet, vi kan næsten fornemme stemningen fra DDR tiden.
Brocken er 1142 meter høj. 300 dage om året er toppen indhyllet i tåge. Så vi føler os heldige denne dag. Tågen nede i dalene oplevede vi ved andre lejligheder.  H.C. Andersen gik op til toppen og overnattede på gæstgiveriet.
Maanen begyndte at trænge gjennem Taagen, og kastede sin hvide Straale ind i det lange snevre Kammer, jeg kunne ikke sove og gik derfor op på Taarnet, for at nyde Udsigten. Hvem der engang i Drømme har svævet hen over Jorden og seet Landene, med Byer og Skove, dybt under sig, har en fjern Idee om denne ubegribelige Herlighed. Begsorte laae de granbegroede Bjerge dernede under mig, hvide Skyer, belyste af Maanen, foer som Aander, henad Bjergenes Side! der var ingen Grændse; Øiet tabte sig i en Uendelighed; Byer med deres Taarne, Kulbrænderhytterne med deres Røgstøtter ragede frem i det gjennemsigtige Taageslør, som Maanen belyste. Det var en Phantasiens Drømmeverden, der her laa levende for mig.
Man skulle tro Linnea havde set et Brocken gespenst. Vi tøffer ned igen til Schierke efter en dejlig dag på Nordtysklands højeste bjerg, i flot solskin.
 

Teufelmauer
Teufelmuren ved Thale er en stor oplevelse. At det så er meget tåget er med til at sætte stemningen. Vi føler vi vandrer rundt i en kulisse fra Ringenes Herre. Muren er flere kilometer lang.
H.C. Andersen fortæller:
Ja, ved Siden af os reiste sig denne underlig formede Bjergryg, der seer ud som Ruiner af en uhyre Skandse, og strækker sig saa langt bort, Øiet kan følge den. Sagnet siger, at Satan ikke skal have været tilfreds med at have faaet Herredømmet over den halve Jord, og da at have fornyet Striden, hvorfor han reent maatte mistedet, og hans stolte Skandse blev nedstyrtet.
Vi kan sagtens, blandt disse sortsvedne, forrevne klipper, sætte os ind i hvilket kæmpeslag, der her har fundet sted her mellem det onde og det gode.
 

Quedlingburg
Forbigået krige og saneringer ligger Quedlingburg med mere end 1300 fredede bindingværkshuse.
Hele byen er en stor seværdighed, men er ikke noget museum. H.C. Andersen kommer ikke selv til Quedlingburg, men nævner kirkerne og deres indhold.
Antiqvaren, hvis bekjentskab jeg havde gjort her i hulen, vilde til Qvedlinburg samme aften og lagde sin vei over Blankenburg, vi bleve saaledes Reisekammerater.
Husene er bygget i forskellige stilarter gennem 500-600 år.
Mange hyggelige cafeer. Især bør man besøge Cafe Roland, hvor de laver nogle fantastiske kager.
Den middelalderlige byplan er næsten intakt.
I 1994 blev det mest af af centrum en del af UNESCOs verdenskulturarv.
Bemærk navnet på dette lille Hotel.
Tilbage på campingpladsen. Det er Mortensaften, vi har haft andebryster med hjemmefra, dem griller vi over indirekte varme og får dem sammen med rødkål og brunede kartofler. Det smagte bare dejligt.
 

Goslar
Igen en dejlig morgen med sol fra en skyfri himmel.
Linnea og jeg tager til Goslar for at se dette område. Vi kører gennem Okerdalen mod Goslar og kommer forbi verdens mindste kongerige. Königsreich Romkerhall. Overfor ligger det næsten 70 meter høje Romkerhaller Wasserfall. Kongen af Hannover byggede kroen som jagtslot og omlagde også floden, så han kunne se det fra jagtslottet.
Da vi kører ned mod Goslar bliver det igen tåget som vi har oplevet flere gange før. Slottet i tågedisen.
H.C. Andersen fortæller:
Jeg saae en gammel Bjergmand, der viiste sit lille Datter-Barn disse drabelige Helte, efter hvem hun nu tænker sig alle Jordens Konger og Keisere, som saadanne alvorlige Steenmænd med Sværd og Krone, og det lille Fornuftsvæsen indseer allerede, at det er intet Blomsterliv at være Konge, saaledes at staae med den tunge Krone Nat og Dag, uden på Raadhuset og vaage over Lov og Ret.
Markt Kirken.
H.C. Andersen fortæller:
Da jeg næste Morgen traadte ud på Gaden, skinnede Solen smukt på Husene, der slet ikke saae spøgelsesagtige ud, og i Vinduet, lige over for, tittede et smilende Pigeansigt frem, der bedre end tusinde trykte Proclamationer forkyndte, at ingen magisk Forstening laae over det gamle Goslar.
Hyggelig kro og en meget fotograferet vandmølle.
Man spiser godt ved Butterhanne. Kvinden der kværner smør med den ene hånd, mens hun klør sig på ballen med den anden.
 

Rammelsberg
Der har været drevet minedrift i Rammelsberg i over 1000 år. Minen er nu Museum.
Når minearbejderne mødte på arbejde og skiftede tøj. Hejste de skiftetøjet op under loftet.
Her findes en kæmpe samling af sten fundet i minen gennem årene.
Vi skal med minetoget ind i minen. Sikkerheden skal være i orden, så vi skal have hjelm på. H.C. Andersen besøgte også Rammelsbjerg og fortæller:
Jeg veed ikke ret om dette eller de store Grotter, hvor Ertset blev arbeidet løs ved Ild, var mig det mest Maleriske. De røde Flammer sloge høit iveiret og belyste de sorte Bjergmænd rundt om; jeg lænede mig op til Klippevæggen og begyndte at vænne mig til den fremmede Verden, der just var skjøn ved sin hele Frygtelighed.
Vores guide Hendrik fortæller om Rammelsberg inden vi stiger ind i disse små, lukkede metalcontainere, der skal fragte os ind i bjerget. De er små og vi må sidde sammenbøjede, mens toget skramler ind i bjerget.
Toget stopper ved banegården inde i bjerget. Her er der omstigning fra de vandrette gange til de lodrette.
Hendrik fortæller. De gamle boremaskiner bliver startet, der er en øredøvende larm. Hendrik fortæller også at de fleste minearbejdere var døve eller stærkt høreskadet.
Efter en time i minen skal vi ud med toget igen. Linnea er glad for, at hun har sin far med.
Om natten vågede vi ved at hunden Liva gøede voldsomt. Da jeg kigger ud ad vinduet, kan jeg se Mikkel Ræv snuppe vores æg og stikke af. Næste morgen ligger bakken efterladt i græsset. Det kunne vi måske have sagt os selv, når vi bor midt i et skovområde i Harzen.
Næste morgen beslutter vi at køre til Nordhausen. Undervejs vil vi spise morgenmad i det sjove konditori i Braunlage. Det kan anbefales.

Arbejdslejren Dora-Mittelbau. Helved på jord.
Mange steder ved vejene, viser skilte delingen af Europa efter anden verdenskrig. Da englænderne bomber Pernemünde i nord, hvor tyskerne har deres V1 og V2 raketproduktion. Flytter de produktionen til Nordhausen i det sydlige Harzen.
Vi har en ung guide der de næste en og en halv time vil fortælle og vise os rundt. Dora-Mittelbau var ikke en udryddelseslejr med jøder, men en lejr med politiske fanger, der gerne måtte slides op og sultes. 60.000 mennesker kom gennem lejren, heraf døde 20.000. Der var også enkelte danskere her.
De første mange år boede og arbejdede fangerne inde i bjerget. Efter krigen sprængte man indgangene til bjerget. For få år siden har man så åbnet den igen med en ny boret tunnel.
Metalfiguren der hænger midt i rummet viser gangsystemet. Bagest en sprængt indgang og resterne af en V2 raketmotor.
Vores guide fortæller ærbødigt om de rædsler mennesker her har oplevet. Man kunne ende sine dage her, hvis man havde hørt sving- og jazzmusik.
En gang hvor fangerne havde deres sovesale. Sengene stod i fire etager. Man arbejdede og sov på skift. Der var ikke senge nok til alle, så man sloges om sengepladserne hver dag og for øvrigt også om maden der  heller ikke var nok af til alle. Det lykkedes nogle at overleve herinde i over ni måneder uden at se lyset.
Man er ved at bygge et nyt museum i forbindelse med Dora-Mittelbau, for som vores unge guide fortæller. Det er vigtigt vi husker dette, der er mennesker der påstår det aldrig har fundet sted. Selv om stedet er uhyggeligt er det et besøg værd.
 

Klostermuseet Valkenried
Oven på denne uhyggelige oplevelse tager vi til Klostermuseet i Valkenried og får en kop kaffe i cafeen og taler om oplevelsen i Nordhausen
Vi har pakket forteltet ned og er klar til at køre hjem i morgen tidlig.
Der er stadig til flere ugers oplevelser i Harzen. Tak til dem der havde tid og lyst til at følge os på vores Harzentur.
 

 

Til toppen