Toscana 2012

Etruskernes gamle land II.

Forside Andre ture i udlandet
 
   
Til del 1. - Garda, Firenze  Til del 3. Bryllup, Toscana Til del 4. Perugia og Lucca. Til del 5. Trento, Østrig

 

Det er svært at finde synlige efterladenskaber fra etruskerne  i dag. Der er fundet mange effekter, men ikke ret mange større ting er tilbage. De fleste bygninger er grave. Nogle meget flotte.

Hvem etruskerne egentlig var er man ikke enige om. Nogle mener de er kommet sejlende hertil fra det græske område. Andre at de er kommet fra nord for Alperne. De havde en meget veludviklet organisation. Og noget der lignede demokrati.
Jeg har tændt op i grillen. Vi tilbereder en ret på grillen, italienerne sætter stor pris på. Bistècca Fiontino. Annette har lavet en salat med mozarella, tomat, løg, bønner og hvidvinseddike marinerede  små artiskokker. Til slut får det hele lidt olivenolie og balsamicoeddike.
Et stykke mørt 900 gram. kalve T-Bone, når fedtet er skåret fra.  Få minutter over hvidglødende kul. Kullene ligger højere ved filet'en end ved mørbraden, der skal have mindre varme. Annette trykker lidt på den og skærer en revne langs benet. Den er færdig og smager perfekt med et glas Chianti. Vi kan ikke spise op og der er kød til næste dag. Sådan et lækkert stykke kød, koster her 75,00 kr. Det kan købes i de fleste større supermarkeder og også uden mørbraden.
I denne Montefortini tumulus forholdsvis tæt ved campingpladsen findes to etruskiske grave. Den ene kan man gå ind i. Den store indgangssten er flyttet. Den anden kan kun ses fra oven. Gangen er styrtet sammen ved et jordskælv. I den første grav, har familiens urner stået på øverste hylde
Udgangen på den første grav. Den anden grav set fra oven.
 Trappen til graven der skal ses for oven. Foran havde der været en terrasse hvor den døde havde stået inden bisættelsen.
Også tæt ved campingpladsen er et etruskisk museum i den lille charmerende bjergby. Artimino. Typisk landskab i området. Her er flere olivenmarker end vinmarker.
Artimino rummer ud over museum, et lille torv, en cafe/restaurant, en isbar og en telefonboks. Husk flere små museer lukker fra kl. 13:00.
Udsigt fra Fiesole, højt hævet over Firenze har været en etruskisk bosættelse eller by.
Torvet og restaurant i Fiesole.
En af kirkerne på torvet. Annette snuser til nogle velduftende blomster.

I Fiesolo er er en pæn rest af en mur Etruskerne har opført om en by, de havde i Fiesole - 400 år før vores tid. Og det var før romerne, der senere erobrede området. Bemærk hvor nøjagtig den er lavet.
Vi finder en hyggelig restaurant i Fiesole og spiser frokost. Der er en fantastisk udsigt over Firenze oppe fra Fiesole. Den skal i selv nyde.
Dagen kom hvor vi sagde farvel til vores campingplads gennem en hel uge. Pladsen har en firehjulstrækker de kører vogne op med. Tak for det. Det nye område vi tager til.
På grænsen mellem Toscana og Umbrien ligger søen Trasimeno. Italiens fjerde største sø. Vi havde valgt campingpladsen "Karsaal" de pladser vi kunne få på den side af huset der vender mod vejen er ikke spændende. Heldigvis ligger en anden campingplads lige ved siden af.  "La Spaggia". Et overraskende godt bekendtskab. Begge Acsi pladser.
Udsigten fra campingpladsen. Byen til højre hedder Passignano og ligger i gå afstand fra pladsen.
En charmerende lille by med mange spisesteder og diverse butikker.
Her på La Spaggia ligger vi tæt. Der er en bar ved plænen foran søen med gratis internet. Netop i dag spiller Danmark - Portugal. Jeg manglede et par landsmænd. Vi er de eneste danskere. Alle vegne er der rigtig mange hollændere, lidt tyskere og lidt englændere. Nå, det gik nogenlunde selv om jeg var alene om det. ;-)
Byen i tidlig morgenlys.
Tidlig morgen ved søen.
Magione, større by, otte kilometer fra campingpladsen. Her har de en COOP, der har et godt udvalg i næsten alting. De ældre mænd står og diskutere verdenssituationen, eller er det fodbold.
Et par billeder fra Magione.
Vi har besluttet at få et religiøs input og vil besøge Frans i Assisi. Det er let med motorvejen forbi Perugia. Her klosteret og byen vi er på vej til. I dag kommer temperaturen op på 28 grader. Man kan parkere i en parkeringskælder. Det er praktisk, så er bilen kølig.
Vi kan se San Francesco-kirken, imponerende. Assisi er Vatikanstatens mest betydningsfulde religiøse center i Italien. Den er som andre gamle byer bygget højt.
De lokale er de eneste der har adgang med biler. I kirken til højre er der et lille rum, hvor Frans havde været indespærret af sin far. I følge legenderne.
En flok fransiskanermunke drøfter et vigtigt teologisk problem eller er det fodbold.
Minerva-templet. Søjlerne stammer fra romersk tid, men bag dem gemmer en kirke sig fra 1600-tallet. En ung mand sad og spillede på orglet. Det var med til at sætte stemningen.
Torvet hvor man kan sidde og drikke kaffe sammen med munke og nonner fra hele verden.
Butik med skinker.
Butik med kager, men ikke mindst er her, tror jeg hundrede butikker med religiøse sourvenirs.
Gadebilleder fra Assisi.
San Francesco-kirken, den er på to etager. Her finder vi Frans´s grav. 
Udsigt fra kirken samt klostergården, hvor Frans studieværelse også er.
Så blev det en dejlig lun aften igen.
En dejlig lun morgen, hvor vi begge havde sovet længe. Vi besluttede kun at lave en formiddagstur.  Her udsigt til Trasimeno-søen.
Vi snakkede fra tid til anden om det helt specielle smukke keramik, vi ser rundt omkring. Den metalskinnede overflade og de smukke mønstre. Vi kører til Deruta, der er byen, hvor denne keramik - kaldet majolika-keramik laves. Øverst til venstre, vi nærmer os Derutas historiske centrum, der igen ligger højt.
Vi kommer op til byens torv. Det ser måske lidt dødt ud, Butikkerne er trukket ind bag facaderne. 
Her er mange, mange keramikværksteder selv om det ikke lige ses på billederne. Det er allerede varmt, så vi bevæger os i skyggerne.
Hver lille butik har sin aktive kunstner med hver sin helt specielle stil. Der gør disse mange butikker spændende hver især.
Der bliver arbejdet mens vi går rundt og kigger og snakker med kunstnerne.
ev
Flotte, flotte farver og mønstre.
En kunstner fortæller, de har arbejdet her i tre generationer.
Nogle værksteder arbejder også mere figurative.
Vi skal selvfølgelig have et minde fra Deruta og regionen. Tingene koster, det er alt håndmalet, men kan man leve med en 2. sortering. Kan det fås for rimelige penge.
Det er som turisterne ikke rigtig har opdaget denne spændende by endnu. Her er tiden gået i stå, selv om det er midt på formiddagen. Her er første klasses kunsthåndværk, hvor kunstnerne har tid til at snakke og gerne gør det.
Efter handlen slår vi os ned på en cafe, jeg får en kaffe americano og Annette en Aperol, før vi bevæger os ned mod bilen igen.
Vi benytter resten af dagen til afslapning, tøjvask, oprydning. Temperaturen når i dag over 30 grader og det er vindstille. Ved ottetiden får vi vores aftensmad på plænen foran søen. Fantastisk at kunne sidde her i skyggen, nyde søen, byen og menneskene. Vi har igen fået en stor T-Bone med flødekartofler. De første kartofler på turen. Helt til kl. 23:30 er temperaturen 22 grader. 
Videre til 3. del.
 

 

Til toppen