Toscana 2012

Etruskernes gamle land IV.

Forside Andre ture i udlandet
 
   
Til del 1. Garda, Firenze Til del 2. Etruskerne, Umbrien Til del 3. Bryllup og Toscana Til del 5. Trento, Østrig
 

Jeg besøger Perugia, den største by i Umbrien.

Flere større bjergbyer har rulletrapper fra parkeringspladserne uden for bymuren til centrum. I Perugia er det helt specielt. Her er rulletrapper fra parkeringen ved Piazza Partigiani til den underjordiske by.
Her er ikke lavloftede gange, men katedralagtige rum og gange.
Den underjordiske by er fundamentet af den pavelige fæstning Rocca Paolina. Der er en svalende kølighed hernede.
Perugia faldt som en af de sidste bystater til paven i 1540. Paven ryddede 100 huse og kirker og byggede sin fæstning her.
I 1860 jævnede perugianerne så fæstningen og byggede ovenpå den forhadte pavestats fæstning. Rundt om det næste hjørne og man er på vej op i lyset til nutiden.

Piazza Italia, hvor jeg kommer op. Til højre provinsens regeringsbygning. 
Piazza 4. Novembre. Perugias største plads, med den ikke færdigbyggede Domkirke og springvandet Fontana Maggiore.
Over indgangen til regeringsbygningen hænger en griff. Perugias vartegn samt den alle steds værende løve for pavestaten. Lad børnene prøve at finde så mange griffer som muligt.
De åbne pladser  afløses af et virvar af snørklede, smalle gader med ægte middelalderstemning.
Udsigt over Perugia.
Viaduktgaden. Her fortsætter en gangbro ovenpå en gammel romersk viadukt, der førte vand ind til byen. Jeg dukker igen ned gennem den underjordiske by for at komme til parkeringspladsen.
Udsigt til Trasimeno-søen fra campingpladsens restaurant. I morgen tager vi videre mod vest i Toscana.
Campingpladsen var et dejligt bekendtskab. Meget hyggelig, smuk og rar. Gratis WIFI i baren. Flere almindelige toiletter med bræt i herreafdelingen. Prisen 16€ - ACSI. Men hold fast, der er mange fra Holland. Jeg vil skyde på 90%. 
Vi kører et par hundrede kilometer mod vest til Viareggio. Her er vi på det flade delta med nogle af Italiens fineste badestrande. Her er selvfølgelig mange mennesker. Campingpladserne ligger skulder ved skulder.
I ACSI-bogen havde vi fundet pladsen "Europa".  Parcellerne er støvet og i de varme timer er her meget varmt, uden ret meget skygge under de unge træer. Vi fandt ikke pladsen noget for os.
Pladsen Europa har mange fastlæggere. Italiensk forstås. Under en stor grøn plastikdug, sætter man campingvogn og fortelt. Sætter et stort neonrør i loftet, et langbord med plastikdug og et fjernsyn. Så er her ligeså tillukket og mørk som hjemme i stuerne. Men det så nu meget hyggeligt ud om aftenen, når familien er samlet om langbordet.
Viareggio.
Forstad i Viareggio og marked.
 I Viareggio er der et stor marked i centrum.
Kender du træet ? Svaret kommer senere. Vi flyttede efter et kort besøg pladsen til Camping Viareggio. Her fik vi vores egen toscanske baghave, for en tid. Træet er et Platantræ.
Vi er kommet til havet, så vi skal have lidt havmad. Til aftensmad skal vi have små sprutter, lidt andre skaldyr med fløde og pasta. På stenvæggen har vi sat fyrfadslys bl.a. sammen med en lille figur af Frans fra Assisi.
Campingpladsen Camping Viareggio.
Vi besøger marmorbjerge nord for Viareggio ved Carrara. Her findes de store marmorindustrier. Vi kan også komme helt tæt på brudene.
Mens vi er der kan vi hører der sprænges i området. Det er sin sag at køre ned af et smalt hårnålesving med en mange tons tung lastbil læsset med marmor brølende i røven.
Nogle steder skal vi gennem nogle lange tunneller. Vejbanen ser måske jævn ud på billedet, men er det ikke.
Der arbejdes rundt omkring turisterne. Man er selv ansvarlig for at holde lidt afstand, så en marmorblok ikke rammer kølerhjelmen.
Som alle andre steder er der souvenirbutikker og rundvisninger. Heroppe i bjergene er der sølle 20 grader, men så snart vi igen er i lavlandet stiger temperaturen 10 grader.
Til aften skal vi igen have en stor T-Bone. Giovanni er ved at putte peber på. Giovanni passer wilderbeast på grillen. Få minutter på hver side ved fuld knald. Jeg har kun kul i halvdelen så kan jeg trække den lidt så mørbraden ikke får for meget. Dertil en gang salat og ikke andet.
Vi vil besøge Lucca. Vi tager toget fra Viareggio mod Firenze. Første stop Lucca. Let og billig 6€ for to og så holder vi lige udenfor bymuren til den gamle by.
Dette billede viser tydelig det flade område vi befinder os i.
Bymuren omkring den gamle by er så bred at man kan cykle rundt ca. fire kilometer.
Kig fra bymuren mod den gamle by. Kig ind i en stor blomsterknop fra et træ.
Flot terrasse i udkanten af den gamle by. Smalle gader bliver til brede pladser.
Kvinde passer sine blomster på altanen.
Marked og tid til en kaffe med glo garanti.
Selv om gaderne umiddelbar ser tomme ud - gemmer butikker sig i mange arkader og åbninger.
Ydersiden af et gammel romersk teater. Man kan stadig vissesteder se rester i muren. Kanten rundt er bebygget på Piazza Anfiteatro.
Der udspilles ikke længere drabelige kampe, men udelukkede livets spil, hvor mange mennesker samles.
Stemningsbilleder fra Lucca.
Hvad er nu det på toppen af tårnet. Såmen, et par store træer der har slået rod deroppe på Guinigi-tårnet. 230 trin til toppen.. 
Domkirken San Martino i Lucca, flotte mosaikker og relieffer på facaden. Inde i kirken finder jeg helgenen Sct. Hjælper - jeg også opdagede i Nustrup kirke på vores hærvejstur.
Kulissekirken "San Michelle in Fora" næsten som i en cowboyfilm. 
Vi skulle selvfølgelig hjem igen med toget. Til højre holder PISA-expressen, den er brudt sammen og passagerne må vente på et senere tog. Godt det ikke er her vi har købt de nye IC4 tog. ;-))
Hygge med en Moretti øl og lidt fag-litteratur. Annette's Carbonada spaghetti. Tilsat lidt auberginer og kapers.
Videre til del 5.
 

 

Til toppen