Ad pilgrimsveje 2014

Fra Santiago de Compostella over Finisterre til Comillas

Forside
 
   
Vi har været ved Spaniens vestligste punkt og tager den nordlige pilgrimsvej tilbage mod Frankrig. Hvert år tager ca. 200.000 pilgrimme afsted.

 

Uge reportage 1. Uge reportage 2. Uge reportage 3. Uge reportage 4. Uge reportage 5.
Markedshal i Santiago. En hal med kødvarer, der er en anden med fisk, grønsager faldbydes over det hele.
Der er cafe'er og restauranter over det hele i Santiago. Ca 200.000 pilgrimmer kommer her igennem og jeg ved ikke hvor mange turister.
Smalle gader og glade pilgrimme for hvem de fleste har noget deres mål. Vi mødte mange amerikanske pilgrimme. Nogle havde i forbindelse med deres studie læst om pilgrimsruten. Andre sagde, der havde været en film "The Way".
Den store flotte katedral i Santiago. Røgelseskarret der hænger ned fra loftet, kommer med hjælp fra flere voksne mænd i svingninger og der gynger gennem katedralen. Et storslået syn. Man siger røgelsen skulle fjerne den grimme lugt fra de mange pilgrimme.
I en krybe under gulvet er skrinet med Sankt Jakobs jordiske rester.
Sankt Jakob fremstillet som mauerdræberen.
Jeg begiver mig til pilgrimskontoret. Her allerede lange køer af pilgrimme og flere kommer hele tiden til. De skal søge om og bevise, at være værdige til deres bevis
En glad pilgrim der har taget turen med sine to hunde.
To stolte pilgrimme fremviser her deres pilgrimsbeviser.
Her er så den stolte pilgrim, der kan vise sit pilgrimsbevis og påstemplet pilgrimspas. Tænk, at være officiel godkendt pilgrim af den katolske spanske kirke.
For de fleste pilgrimme slutter vandringen her. Efterladte vandrestokke og sko.
Vi fejrer udnævnelsen til pilgrim, med en ydmy frokost i Santiago. 
Vores pilgrimsrejse er ikke helt afsluttet endnu. Vi skal ud til Capo Finisterre. Spaniens vestligste punkt.
Bemærk kilometertallet på stenen. I baggrunden fyret på Finisterre. Før Columbus troede man at verden stoppede her.
Den kendte vandrestøvle i bronce ved Finisterre.
Her afbrændes beklædningsgenstande, vandrestokke knækkes og smides i havet. Et symbol på, at man har fuldført og fundet en mening med livet. Man er blevet lutret.
Vil pilgrimmen afbrænde sine vandresko ?. Da jeg tog hjemmefra, må jeg virkelig have trængt til ferie. For jeg var kommet afsted med tre par venstresko og kun en højre. Så da jeg ikke var parat til at gå barfodet, beholdt jeg min gamle sko.
Som afslutning på vores pilgrimstur, spiser vi på fyrtårnet. Jeg får igen blæksprutter. Denne gang grillede. Min lutring: Jeg er ikke blevet et andet menneske, men er blevet bekræftiget i, at vi skal gøre det vi drømmer om. Vi får ikke en chance mere. Vi skal glædes over de små ting. Venlige mennesker, gode familieforhold, maden og drikkene og ikke mindst den gode søvn.
Natten tilbringer vi på denne klippehylde lige ved Finisterre. Gratis forstås. Da vi ligger os for natten er vi ialt seks campere her og fire lidt længere oppe. Her koordinaterne til denne skønne plads. 43,8,59 N 8,44,42 W. Hundene kan løbe løse og lege med hinanden.
Disse forrådshuse bygget på søjler, et et kendetegn ved Galisien. Vi begiver os østpå af små veje.
Vejen er dog også så smal, at da vi møder en stor lastbil vender vi vognen og kører mod bredere veje.
I Astursien har vi i bordatlas fundet en camperplads inde i Aviles, men da vi når frem er pladsen lukket og vi må køre 50 km. længere nordpå til en anden plads i San Martin del Rey Aurelio.
Næste dag kører vi længere op i bjergene. Picos de Europa. Pragtfulde udsigter.
I Cangas de Onis skal vi se det hængende kors under broen. Her starter det kristne Spanien generobringen af den maurisk besatte halvø.
Fra Cangas de Onis fortsætter vi højere op mod Covandonga og den flotte kirke bygget på en stejl klippe.
Her ligger også kapellet bygget ind på en klippehylde. Med et vandfald og en lille sø under.
Fra det lille kapel. Bemærk stolen to ben er udhuggede bjørne.
De gule pile viser vi stadig befinder os på en pilgrimsvej.
Annette havde ønsket at gense Comillas. Campingpladsen der ligger på en klippe ud mod havet.
Det er den fineste sandstrand. De velhavende spaniere sydfra, kommer her og holder sommerferie.
Torvet i Comillas.
Fra vores foretrukne spiserestaurant i Comillas. Den har ingen udendørs servering, derfor er her flest lokale.
Til forret lidt Foie Gras og til hovedret får jeg igen blæksprutter. Fyldte og fritterede. Annette får nogle farserede peberfrugter.
Weekend og det gode vejr lokker mange til stranden.
Solnedgang over Comillas havn. Vi laver ikke noget de tre dage vi er i Comillas. Vi slapper bare af. I næste uge fortsætter vi mod Frankrig igen.
 

 

Til toppen