Frankrig. Juli 2015 1.

Vi længtes efter sommer og varme og havde derfor planlagt at besøge Provence og så tage Napolionsruten på vejen hjem - - - Men det blev ikke sådan. Læs her første del af ferien.

 

Forside
 
  Den danske sommer var længe om at komme igang.
Vi skulle aflevere vores søn og hans kæreste i Hamborg lufthavn. De skulle seks uger til Indien med rygsæk. Vores første stop blev lige uden for middelalderbyen Rinteln tæt ved floden, på en gratis autocamperplads. Mulighed for at tilkøbe strøm. En bar få meter fra pladsen fik vores opmærksomhed. Vi havde kun lige modtaget vores første fadøl, da et mægtig skybrud brød løs. Alle blev hurtig gennemblødte og samlede sig under et lille halvtag foran baren - hyggeligt når det nu var starten på en ferie og vi havde tørt tøj i camperen.
Vores sidste stop i Tyskland blev i en naturpark til 10€. En forholdsvis trafikeret vej løb dog ved siden af pladsen.
Fra Tyskland kørte vi til en bjergsø i Vogeserne i Alsace. Parkering ved et hotel, gratis hvis man indtog et måltid mad. Jeg fik en gang Kassler uden, at vide hvad det var. Det er såmænd en gang hamborgryg med varm kartoffelsalat.
Jeg gik en tur med hunden gennem skoven ned til bjergsøen. Vi besluttede næste dag at tage et rigtig langt stræk, hvad vi sjældent gør. Vi kørte fra Alsace til Vallon Pont d'Arc i Ardeche.
Selfie på autocamperpladsen i Vallon Pont d'Arc. Vi er lige kommet til rigtig sol og varme med cikadesang.
Der ligger en central camperparkering på en støvet plads med hvide kalksten 7 €. Vi går en tur i den hyggelige by. Vi har sidst været her for 10 år siden og jeg syntes her er kommet betydelig flere restauranter. Og selvfølgelig flere turister.
Varmen var nu for alvor kommet og ikke mindst cikaderne. Ca. 35 grader om dagen og over 25 grader om natten. Annette får her hendes elskede snegle for første gang. Jeg snupper en god pizza.
Vi sover elendigt, når det er så varmt om natten og beslutter derfor at tage til en campingplads i udkanten af byen. Skygge blev mere værdigfuld for os end bynær og billig.
Floden løber lige nedenfor pladsen. Her kan man også bade.
Udsigten fra pladsen.
 
En af de få huler med malerier jeg ikke har besøgt endnu er Chavet hulen og som måske er den største. Den oprindelige hule kan ikke besøges. Men man har fået lavet en rigtig flot kopi af hele huleområdet. Den overgår med flere længder Lasaux og Santillana i Spanien. Vores guide fortæller, at der hver dag er over 4.000 besøgende.
 Chavethulen er en af de ældste huler 36000 år gammel. Jeg vil også påstå, at billederne er nogen af de bedste, både hvad skygge/lys og dybde og bevægelse angår. I hulen er bl.a. afbildet flere løver end i alle andre huler til sammen.
Vi kører en tur til Aubenas. Vi har læst, det skulle være en af de hyggeligste byer i områder. Vi har så lige valgt den dag hvor der også er marked. Svært at finde parkering og byen kan ikke opleves på samme måde med alle de mennesker og parasoller.
Nogle franske pensionister har købt lidt ind på markedet og sidder nu på en cafe og deler et par flasker vin.
Selv den skyggefulde plads er ikke kølig nok for os når nattemperaturen ligger over midt i 20'erne.
Vi beslutter at droppe Provence denne gang og kører mod lidt køligere områder. Vi har først valgt Le Puy en-Velay og den kommunale campingplads der ligger midt i byen ved siden af den ene vulkankegle. Her var vi også sidste år på vej til Santiago.
Her er også meget skygge, skønt. Og dag og nat temperaturen er ca. otte grader lavere.
Den hyggelige by, hvorfra vi sidste år startede vores Caminotur.
Vi nyder en gang gratineret kammuslinger. Kan anbefales. Byen er kendt for nogle blågrønne linser dyrket i en kilometers højde i vulkansk jord. Den indgår som hovedret i pilgrimsmenuen.
Jeg beslutter at bestige den ene vulkankegle med den snart 1000 år gamle kirke. Trappetrinene løber på ydersiden og er sikker nok. Kirken er meget stemningsfuld.
Kirken er viet til Sankt Michael. Der er en af ærkeenglene, der evigt kæmper mod det onde. Det er tidligt om morgenen, så der sidder kun fire kvinder og beder da jeg kommer ind i rummet. Stemningen er helt speciel med den første morgensol strålende gennem de blyindfattede vinduer. Jeg sætter mig og kommer til at tænke på min far, der døde i foråret og min mor for nogle år siden. Begge af kræft. Jeg kom til at græde og bad Sankt Michael kæmpe mod denne modbydelige sygdom, samt beskytte min søster og jeg og vores nærmeste.
Der er en fantastisk udsigt heroppe fra. Efter nedstigningen køber jeg noget morgenbrød, jeg tager med til Annette og jeg. I løbet af nogle dage skal her også blive rigtig varmt og vi beslutter at fortsætte mod vest til Sarlat.
Der er en autocamperplads i Sarlat, men grundet 14. juli er den fuld optaget 7€. Pladsen er ikke i Bordatlas.
Vi må snuppe campingpladsen også i kort afstand til byen. Men 42 € for en overnatning og ikke med flere faciliteter for os. Her er lidt mere for en børnefamilie. Den er blevet grusbelagt, men jeg vil hellere have græs.
Vi finder vores ynglingsrestaurent og får en 3 retters menu for 13,5 €, det godt, samt en flaske kold rosevin.
De dødes bygning ved kirkegården.
Aften- og markedsstemning i Sarlat's smalle gader.
Efter en hel dag i byen tager vi aftensmaden på campingpladsen. I morgen kører vi lidt længere op i Dordogne området.

Videre til anden del..

 

 

Til toppen