Et fandens rakkerliv. :)

Januar - april 2018. Danmark og Harzen.

Forside
 
  Vi havde planlagt en tur rundt om Limfjorden. Men vinter og blæst ændrede planerne.  
   
  Det blev til besøg ved de blå prikker  
   
  Men først var det vores datter, svigersøn og barnebarn i Århus. Der var kommet en ny camperparkering på det nye havneområde ved Havnens Perle. Ser ud til at være en gratis parkering endnu.  
   
  Vores dejlige barnebarn Lander med mor og far. Vi tilbragte en weekend i Århus, mandag kørte vi til Rebild Camping for en enkelt overnatning.  
   
  Fra Rebild kørte vi til Fur og Langsted Huller på nordkysten.  Først en tur  forbi Løgstør, men kunne ikke finde en fiskehandler.  
   
  Et super dejligt sted. Fred og ro med skøn udsigt. Fine gå-ture. Det sneede meget om natten. Da der ville komme yderligere sne og kulde, besluttede vi at forlade Fur. Jeg brugte flere forsøg på, at komme op ad bakken ned til Langsted Huller.   
   
  Med Fur havn til agter forlod vi øen. Jeg havde ellers lovet Annette en frokost på Fur bryghus. Så det måtte blive et andet sted eller en anden gang.  
   
  Vi kørte forbi fiskebutikken i Ranum, købte ind til frokost vi indtog samme sted. Udenfor snevejr og fygning.  
   
  Ved Struer drejede vi ind mod camperpladsen ved havnen.  
   
  Vi skal fejre vores bryllupsdag. Ved siden af camperpladsen ligger "Restaurant Ved Fjorden." Annette får Limfjordens perler med champagne til forret.  
   
  En hyggelig aften med skønne Annette i varme lokaler. Dejlig mad serveret af oplagt personale.  
   
  Efter et par dage i Struer kørte vi en lille omvej til Mors. Vi sejlede med den lille fredede Næssund færge. Helt bygget i træ.  
   
  Vi skal besøge nogle gamle venner i centrum af Nykøbing Mors. Der var en fin camperplads på havnen.  
   
  Efter et par dage hjemme i Sønderjylland kørte vi til Sjælland for at besøge barnebarnet Merle, Emma og Casper. Vi kom forbi Fredensborg Slot.  
   
  Emma, Merle og Casper besøgte os en dag i camperen på Rødovre campingplads. Kaffe, kage og en lille gåtur.  
   
  Vi skal finde kæmpen, der sover bag ved campingpladsen et hemmeligt sted. Man kan kravle gennem munden ind i kæmpens mave. Den var indrettet som en shelter.  
   
  Vi holdt en pause syd for Jægerspris på vej til Frederikssund, hvor vi skulle besøge Annette's mor en fire dage. I Frederikssund parkerede vi på villavejen uden for huset. Rart at have egen seng med.  
   
  En dag besøgte jeg Rungstedlund, Karen Blixens hjem. Jeg talte med en ung litteraturstuderende om Karen Blixens forhold til djævlen. Karen B. sagde selv at hun havde lavet en pagt med djævlen hvorved hun blev storyteller, men skulle samtidig være djævlens veninde og give afkald på et erotisk liv..  
   
  Skrivestuen med skrivemaskinen bagerst i lokalet.  
   
  Flotte, kæmpe buketter i næsten alle rum. Efter mange dejlige dage med besøg hos familie, venner i nord og øst vender vi næsen hjem. Vejret tegner ikke for lovende.

 

 
  Efter en længere periode hjemme blev det igen tid at lufte camperen.  
  Vejret skulle blive solrigt og temperaturen omkring de 20 grader i Harzen. Som vi godt kan lide det, tøffede vi mod syd i vores autocamper. Vi besøgte gamle steder og prøvede som altid også nogle nye.
Denne gang besøgte vi Goslar, Okerthal, Bad Harzburg, Rosstrappe samt Teufelmaur nordøst for Thale.
Jeg er begyndt at køre øst om Hamborg. Men vi undgik ikke kø syd for Hamborg og valgte derfor camperpladsen Geesthacht "Alter Schiffsanleger". Udmærket plads med forbindelse til Hamborg. GPS: 53º25´31.03" N/ 10°22'44.98" E
Temperaturen skulle runde de 25 grader i Harzen. Vi besøgte først Goslar.
I gåafstand fra centrum af Goslar ligger denne gratis camperplads.
Sommerstemning på torvet i Goslar.
Smukke huse og pladser.
Goslar ved vandmøllen.
Efter et par dage kørte vi sydpå gennem Harzen forbi verdens mindste kongerige efter eget udsagn. To smukke grænsevagter. Sjov historie. Udforsk selv.
I dag var der lidt vand i vandfaldet ved det lille kongerige.
En af vore foretrukne camperpladser i Harzen. Formidabel udsigt. Schulenberg in Oberharz. 52°1'5.23" N/ 10°25'12.54" E 5€ inkl. strøm, vand og tømning. 
Fantastisk smuk både med morgentågen og aftensolen.
Ved Thale besøgte vi Rosstrappen og plukkede de gule og blå anemoner i skovene omkring.
Udsigt til husene i dalen ved Rosstrappen. Jeg kan kigge over til heksedansepladsen. Kom til at tænke på den forelskede prins, der prøvede at springe over kløften.
Fra Thale kørte vi mod Quitlingburg for at komme til Teufelmaur der strækker sig herfra til Blankenburg. På parkeringspladsen kan man blive betjent af denne spisevogn. Den var rigtig godt besøgt af de lokale. Vi snuppede en østtysk hotdogs.
Teufelmaur med udsigt mod gudernes verden.
Folks undren og fantasien har skabt de sagn, der er opstået af disse specielle klipper.
Her stod kampen mellem det gode og det onde. 
Camperpladsen i Bad Harzburg. Gåafstand til centrum og svævebane. Mange restauranter  tæt ved.
Annette skal til  undersøgelse på sygehuset, så kursen sættes mod nord. Vi tog en overnatning ved en lille flodhavn. Kan ikke længere huske hvor men et sted syd for Lauenburg. Vi håber på en god sommer.
 

 

Til toppen