Limburg & Maastricht 2009 |
 |
Forside |
Udenlandsture |
|
|
-
|
|
|
|
|
|
Anden uge i
november havde jeg en uge fri. Vi kørte over Hannover mod Holland. Vi ville besøge
Limburg & Maastricht.
Vi krydsede grænsen sidst på
formiddagen og havde ingen problemer gennem Hamborg. Sidst på
dagen rastede vi på en rasteplads efter Hannover. Da vi så
at cafeteriet serverede grønkål med løgpølse og
saltkartofler kastede vi os over det. Smagte for øvrigt
rigtig godt. Vi gik tidlig i seng med en tysk film på vores
12 volts fjernsyn

|
Dag 2 nåede vi en campingplads
ved Eindhoven, en i øvrigt kedelig by med en masse vejarbejde
rundt om byen og i byen. Vi blev af gps'en ledt af
jordveje, der kunne minde om de billeder, vi havde set fra en
russisk hovedvej til Sibirien. |
|
 |
|
Valkenburg:
|
 |
 |
Dag 3 ankom vi til campingpladsen Vinkenhof
ved Valkenburg i Syd Limburg.
ACSI plads (251).
Denne del af Holland ligger klemt mellem Belgien og Tyskland er
bakket og forpost til de belgiske ardennerbjerge. |
Limburg ligner ikke det
øvrige Holland. Valkenburg ligger midt i Syd Limburg. Selv om det
var koldt efterår havde utallige restauranter udendørs hygge med lys og
ikke særlig miljørigtige varmekilder. |
 |
 |
Den gamle byport
Grendelsport bygget sammen med nyere konstruktioner. Fra ca, 1400
tallet. |
I baggrunden ses
borgruinen Det sydlige Limburg er katolsk, så byerne her har et sydeuropæisk præg. |
|
|
|
Maastricht:
|
|
75% vil ikke huske hvorfor og 15% vil huske
Maastrict-traktaten og resten har nok hørt navnet før. I al sin enkelhed
drejede traktaten sig om tættere økonomisk og politisk samarbejde (Bl.a.
euroen).
Traktaten splittede den danske befolkning i to grupper og medfødte to
folkeafstemninger 92/93. Billedet herover er St. Servaasbroen over floden
Maas.
|
 |
 |
Vi havde
valgt vores ankomst til Maastricht til at falde samtidig med
Sinterklaas. Byens
centrum var fyldt til bristepunktet med festklædte og berusede
mennesker, det var klart en højtidsdag blandet med en sikker
byfest. Vi fortrak fra det lidt vel folkelige ud til sidegaderne.
Sinterklaas ligner julemanden og kommer sejlende hertil fra Spanien
med sin sorte tjener Zwarte Piet, med sig har han læssevis af
pakker til de artige børn. Traditionen går tusind år tilbage.
Når Sinterklaas igen rejser kommer den seriøse julemand. |
 |
 |
For dem der
har læst Browns bog "Da Vinci koden", vil nikke genkendende til St.
Servaas kirkens besynderlige verden af koder og mystik. Kirken er
bygget hvor Maastrichts første biskop St. Servaas ligger begravet. |
 |
 |
Legenden
fortæller, at præsten Servaas bliver født i Armenien år 300, som
en fjern nevø af Kristus og at han er vogter af den hellige gral. I
en række guddommelige visioner får han til opgave at drage til Rom
på pilgrimsfærd og senere oprette bispesædet i Maastricht. Han er
inspirationen til kristendommens udbredelse i Holland. |
 |
 |
Drikkebæger af den
robuste slags. Fuglefødderne kan klappes ind. |
St. Servaas's krybe med
kapel under
jordoverfladen. |
 |
 |
Kunstmuseet Bonnefanten i Maastricht
vil vi besøge i morgen. sammen med St. Pietersberg. |
Hollands ældste brugbare banegårdsbygning ligger i Valkenburg. |
|
|
Onsdag d 11.11.2009 fejrede vi lidt sent
Mortensaften. Vi havde prøvet at skaffe lidt andebryst uden held. Så det
blev nogle store kyllingeoverlår i stedet. Vi fik lavet en super middag
med en forret af ristet grovbrød med en Terrine De Carnard indkøbt på
vores Spaniens tur. Hovedretten bestod af kyllingelår med rødkål og brunede
kartofler. Til kaffe havde vi en Vino Cacao. Jeg er så glad for min kone
er en førsteklasses kok. I øvrigt i virkeligheden.
|
 |
 |
 |
 |
Det havde
regnet om natten, ellers har vejret bare været gråt. Hvad der
også kan ses på flere af billederne. Annette står foran et
billede på Kunstmuseet Bonnefanten, jeg ville kalde vejrudsigten.
Manden herover er ved at rense et ældre gibsstykke. For en gang
skyld måtte vi gerne fotografere indendørs, men uden blitz.
|
 |
 |
Denne
vandmølle producerede mel til et bageri og cafe, der lå ud til
gaden.
|
|
 |
Langs floden
Maas, som andre steder i Holland - svømmer det med cykler. Dele af
den gamle bymur kan ses flere steder. Parti med kanal |
|
|
Til højre
indgangen til Naturhistorisk Museum.
Her opbevares nogle meget
flotte fossiler af kæmpe, store, glubske havkrybdyr fra
Kridttiden. Altså samtidig med dinosaurerne. Disse kæmper har
spist "Dødens Gab" til morgenmad.
Man har bl.a. fundet disse dyr
i Pietersberg, der er et kridtbjerg, der før lå på havets
bund. Pietersberg
besøger vi i morgen, den har kun åben fredag kl. 14:00 |
 |
|
 |
|
|
 |
|
|
St. Pietersberg
|
|
Restaurant
Bergrust ligger på toppen af St. Pietersberg 109 meter
høj. Romerne har for 2000 år siden gravet 225 km lange minegange ind i
bjerget, for at save blokke af mergel til brug
ved bygninger. |
Det var en
intens oplevelse, at krydse ud og ind blandt de mange
gange. På et tidspunkt forlod vores guide os med al
lyset og lod os små turister alene i mørket. Der var
bælgmørk, jeg kunne ikke ane noget som helst. |
Der var jo
også den historie med to drenge, der for vild og aldrig
er blevet fundet. |
 |
|
|
|
 |
 |
Kultegning af en Mosasaurus der er blevet fundet her. |
En anden kultegning. |
 |
Tegning af minegangene. Nu
skal vi bare finde vejen ud.
|
|
 |
 |
|
Det spanske hus i Valkenburg.
|
Vi sluttede af med indkøb og med en sidste
fadøl i Valkenburg.
|
|
I morgen kører vi nordpå igen. Endnu en
dejlig ferie nærmer sig sin afslutning. Der er rigtig meget mere, at se i
Limburg regionen end det, vi har valgt at vise.
|
 |
Campingferie er, at
sidde i den lune siddegruppe en kold novemberaften med en kop
kaffe og en Gammel Dansk.
På vejen hjem overnattede vi
på rastepladsen Auental 50 km fra Hannover.
Og der blev også tid til at
slå et smut forbi Scandinavien Park. Indkøbscenteret ved
motorvejen. |
 |
|
|
|
|
Til toppen. |
|
|
- |